HØR melodien

Se salmens tekst:
333. Almindelig er Kristi kirk...
Vælg melodi:
 Lyon 1547
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.47
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens enhed

333

Almindelig er Kristi kirke
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Lyon 1547

1

Almindelig er Kristi kirke,
et bedehus for alle folk,
og kun i den vil Ånden virke
som kærligheds og sandheds tolk;
i tidens løb så lidt den skifter
sin tro og dåb som Gud og stifter,
forjættelser så lidt som Ånd.

2

O, mærker det, medkristne kære,
som har tilfælles tro og dåb
og Herren til Gud Faders ære
med herlighedens store håb;
o, lader synke brat og falde
de skillerum og skanser alle,
som gør splidagtigt Herrens hus!

3

Og mærk det, hver en folkestamme,
som knæle vil i Jesu navn:
var moderskødet ej det samme,
ej heller så var Faders favn;
og havde kirken grundvold skiftet,
ej sandheds Gud den havde stiftet,
thi evig fast står sandheds ord.

N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853.