1. Immanuel – hebr.: ‘Gud med os’; navnet på det barn, profeten Esajas forudså skulle blive et tegn på Guds trofasthed, Es 7,14. I Det nye Testamente ses denne profeti opfyldt i Jesus Kristus, Matt 1,22f. / 4. purpurvæde – poetisk udtryk for Jesu blod. Purpur var den kongelige farve / 5-6. Djævelen troede, at hans lumske dødsfælde (snare) var sikker (fast), men den blev brudt ved Jesu opstandelse.

1. i min Faders skød – under Guds faderlige omsorg og beskærmelse / 2. jf. Ef 2,6. Fil 3,20 /4. at fornemme – at mærke til / 5. arven – hele verset spiller på lignelsen om den fortabte søns hjemkomst, og genindsættelse som arving, Luk 15,22 / 6. pant – Hellig­ånden er sendt som sikkerhed for den himmelske arv.

3. dermed har vi jubelår – I det gamle Israel var hvert 50. år et helligt år, hvor slaver blev givet fri, og særlig gunstige vilkår skulle gives i handel, høst og mennesker imellem. 3 Mos 25,10f; 27,17. 4 Mos 36,4 / 4. evig sommer – jf. Åb 21,25 / 6. halleluja – hebr. udråb: Lovsyng og tak Herren.

1. Op – appellerende tilråb: Kom nu! / 2. flyde – indbyrdes opfordring: Lad nu glædestårerne flyde! / 3-4. Hvert pulsslag skal lovsynge og musicere for Gud, indtil jeg bæres herfra / 5. kalken – bægeret, jf. Matt 26,42.