HØR melodien

Se salmens tekst:
671. O du min Immanuel
Vælg melodi:
 Freylinghausen 1704
 August Winding 1882
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.32
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Kristenlivet - Trøst og fred

671

O du min Immanuel
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Freylinghausen 1704
August Winding 1882

1

O du min Immanuel,
hvilken himmelglæde
har du gjort min arme sjæl
ved din purpurvæde!
Fjenden tænkte, den var fast,
men hans træske snare brast.

2

Jeg er i min Faders skød,
har i Himlen hjemme.
Dér er ingen synd og død
mere at fornemme;
arven får jeg vist og sandt,
har den Helligånd til pant.

3

Gud ske lov for dag, der går,
og for den, der kommer!
Dermed har vi jubelår,
evig, evig sommer,
da det sidste morgenskær
er os, halleluja, nær!

4

Op, min sjæl, til sang og fryd,
flyde glædeståre!
Hver en puls med harpelyd
klinge til min båre!
Dig, som for os kalken drak,
Jesus, Jesus, evig tak!

Hans Adolph Brorson (1765).