2. vader med sin bare fod – skrev Kingo! Allerede 1699-salmebogen rettede til: „Med frivillig Aand og Mood“, hvilket strider mod såvel den bibelske beretning som hele salmens karakter; men også mod en bærende tanke i digtet. I vers 3 tilkaldes den Adam, som blev forvist fra Paradiset – kun iført det skindtøj, Gud havde syet til ham og Eva. Altså måtte Adam gå ud af Edens Have barfodet (1 Mos 3.21f.) Nu kommer Kristus, ‘den anden Adam’, barfodet, og går ind i Getsemane Have, og genopretter i den have gennem sin lidelse det, den første Adam tabte i Paradisets have. Det store frelseshistoriske perspektiv fra Det gamle til Det nye Testamente er på denne måde antydet selv i det umiddelbart grove ordvalg, der tillige formidler et kropsligt billede af Jesus som et menneske og bruger et motiv fra det klassiske kristne fattigdomsideal med et nyt teologisk sigte / 3. græder – gl. bydeform: Græd! / 5. bladet er nu vendt poetisk billede: Det afgørende kapitel i skæbnens bog er påbegyndt / 6. alle buer nu er spændt – trods det smukke indrim er meningen, at døden ikke længere kan undslippes, Sl 11,2.

1. David engang … – 2 Sam 15,30 / 3. harm – sorg og vrede / 8. bær al verdens sorg og synder – Joh 1,29.

1. ind udi – gl. form: ind i / 3. tillave – ældre udtryk: gøre sig rede til at give en hård medfart / 4. følger dig i hælen med – den allestedsnærværende, lurende djævelskab; her sprogligt skildret i form at en association til slangen i græsset, 1 Mos 3,15 / 7. paradisets lyster – længslen efter at genoprette Paradiset / 8. kryster – klemmer, presser.

3. klemmer – trykker, tynger / 6. kniber – snører til. hjerterod – billede på selve livets fysiske udgangspunkt / 7. skær og stinger – skærer og stikker / 8. giftig – giftige. klinger – knive, sværd og spyd.

1. våndefuld – fyldt af smerte / 3. trende – tre / 5. den kalk – det (bitre lidelsens) bæger / 7. tilfreds – rummer både den nutidige og den oprindelige betydning: tilfreds, beroliget.

4. ophidser alt hans blod – formuleringen bygger på datidens medicinske forestilling om, at psykiske tilstande skyldtes blodets temperatur, konsistens eller renhed og i videre forstand legemsvæskernes beskaffenhed.

2. Kedrons sorte bæk – det hebraiske navn „Kedron“, som også bruges om vandløbet i bunden af Kedrondalen, har grundbetydningen „vinter“. I et samtidigt fortolkningsværk over Jesu lidelseshistorie, som Kingo brugte: Johann Gerhardts „Harmonia“ (In Harmoni­ am Historiæ Evangelicæ de passione, crucifixione, morte et sepultura Christi Salvatori nostri, ex quatuor Evangelistis contextam etc. Jenæ 1617), kaldes Kedron „Den sorte“. I begge tilfælde rummer symbolikken varslet om snarlig undergang og død / 4. bods og angers sæk – sproglig tradition helt fra middelalderen, at den bodfærdige og angrende klædte sig i groft sækkelærred – i „sæk og aske“ – på den nøgne krop, som en selvpåført straf og ydmygelse, og som en ydre tilkendegivelse af bodshandlingens oprigtighed / 7. møje – lidelse / 8. overstryge – Jesu lidelse er den lægende salve, der giver troens klarsyn, dels på egen ufuldkommenhed, dels behovet for guddommelig hjælp.

1. et blomster – en blomst / 5. den kolde sved – dødstegn.