Se salmens tekst:
39. Synes det i kors og pine
Vælg melodi:
 Johann Horn 1544
 A. P. Berggreen 1852
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Christopher Tietze
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Biografi


Tietze, Christopher



(nævnes også i latiniseret form: Titius) f. 10. jan. 1641 i Wilkau v. Ramslau, fyrstendømmet Breslau. F: præst. T. gik i skole i Bernstadt, Breslau og Nürnberg, og fra 1622 læste han teologi v. univ. i Altdorf i nærh. af Nürnberg og i Jena. 1666 blev han præst i Laubenzeddel, 1671 i Hanfenfeld v. Nürnberg. 1685 diakon, siden fra 1701 sognepr. i Hersbruck. T. døde 7. sept. 1703.

T. udgav sine første salmer som 23-årig: Sünden-Schmerzen, Trost im Hert­zen, Todten-Kertzen, erwecket, entdecket, angestecket von Christophoro Titio Silesio, S.Theol.St. 1663; her fremkom 14 salmer, bl.a. den kendte „Sollt es gleich bisweilen scheinen“. En ny udg. m. ny titel og flere end 30 nye salmer ud­ kom 1670: Himmel-Reise, Seelen-Speise, Engel-Weise, welche Reim- und Gesang-Weise weiset und preiset Christoph Titius. 3. udg.: Morgen- und Abend-Catechismus… 1701 rummede i alt 54 salmer, idet nogle af de tidligste var udeladt. Man kender 59 salmer af T. heriblandt hans selvdigtede begravelsessalme:

Heute werd ich sterben und den Himmel erben,

Heute seh ich Gott:

Eh’ die Uhr wird schlagen, soll man von mir sagen:

„Titius ist todt!

Er ist hin, begraben ihn, deckt den Leib mit kühler Erden,

Erde soll er werden!“

A  39  


Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

39

Synes det i kors og pine
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Aldrig er jeg uden våde

1

Synes det i kors og pine,
som Gud tit forglemte sine,
dog er jeg forsikret på
hjælp i rette tid at få.

2

Som en fader straks ej giver
altid det, som fordret bliver,
så har Gud sin tid dertil,
når han sine hjælpe vil.

3

Gud kan al min trang formilde,
om det aldrig gik så ilde,
bærer til mig dag for dag
mer end faders hjertelag.

4

Trods den gamle Helved-drage,
trods al verdens skam og plage -
bort al frygt af sind og hu;
lever dog min Gud endnu!

5

Vil, o Gud, du min kun blive,
må alt andet gerne drive;
skal og graven skjule mig,
gerne! når jeg har kun dig.

Christopher Tietze 1663.
Hans Adolph Brorson 1734.