HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Georg Neumark | ||
| Frederik Rostgaard | ||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Biografi
Rostgaard, Frederik
f. 30. aug. 1671 pÃ¥ herregÃ¥rden Krogerup, Nordsjælland. F: amtsÂforvalter Hans R. M: Cathrine Asmusdatter (d. 1672). FjorÂten Ã¥r gl. var R. forældreløs, men havde sÃ¥ stor formue, at han kunne bekoste en solid uddannelse. Han studerede v. univ. i Kbh. fra 1687, men drog 1690 af pÃ¥ en niÃ¥rig studierejse til TyskÂland, Holland, England, Frankrig og Italien. PÃ¥ univ. i Giessen studerede R. jura og arabisk, i Leyden sprog, og udgav der en samling latinske digte af danske forfattere (1693). I Oxford læste han ældre tysk, engelsk og græsk, skrev hÃ¥ndskrifter af, og samlede selv, hvad han kunne opkøbe. 1695 var han i Paris, hvor han blev far til to børn, studerede videre og købte bøger og hÃ¥ndskrifter. Efter tre Ã¥r fortsatte han gennem Italien. 1699 vendte R. hjem med en omfattende bog- og manuskriptsamling. Ã…ret efter blev han geheimearkivar. 1703 ~ CaroÂline Revenfeldt. R.’s ambitioner stod i vejen for den videnskabelige fordybelse, han livet igennem tog stadig nye tilløb til. 1702 blev han adlet, han kom til at sidde i den ene kommsission efter den anden, og fik ogsÃ¥ sæde i Højesteret. 1712 blev han direktør for Vestindiske og Guineiske Compagnie, og 1714 medl. af direktionen for brandvæsen og vandværker i Kbh. Samtidig steg han i graderne fra justits- til etatsrÃ¥d, og endelig justitiarius og oversekr. i Det danske Kancelli (1721) – rigets tredje mest indflydelsesrige embede. Fjendskab og misundelse trak R. ind i en bestikkelsesskadale, og han blev tvunget til at frasige sig sine højeste embeder og forlade hoffet og hovedstaden (andre i skandalen gik det betydelig værre). Snart mildnedes straffen, R. vendte tilbage til hovedstaden og fra 1727 til hoffet – dronningen, Anna Sophie Reventlow, var hans kones halvsøster. Hans sidste embede var ved Øresundstolden i Helsingør fra 1730, men allerede Ã¥ret efter fik han en rund pension og trak sig tilbage til sin fødegÃ¥rd og sine litterære sysler. R. døde pÃ¥ Krogerup 25. apr. 1745.
Blandt sine omfattende sprogarbejder beskæftigede R. sig ogsÃ¥ med salmeoversættelser. I Oxford udgav han en overs. af. Geo Neumark: Wer nur den lieben Gott lässt walten. Med dansk Oversættelse. Hvo ikkun Herren lader raade 1694. Den fastlagde hans metode: at anføre den tyske og den danske tekst parallelt. Det skete i alle de følgende samlinger: Nogle Aandelige Psalmer/ Af Tydsken paa Danske Oversatte ved den, Som finder I gudsfrygt og dyd Siælens største FRyd 1718. (R.’s initialer er skjult i titlens sidste ord). Dansk Oversættelse af Fire og Tredive Udvalde Tydske psalmer, Med et lidet Anhang af Fem Danske Psalmer, Sammensatte Og i Pennen forfattede af F.R. 1738. Dansk Oversættelse af Én og Fyrretive Udvalde Tydske Psalmer, med et lidet Anhang af Sex Danske Psalmer, Sammensatte Og i Pennen forfattede af F.R. 1742.
BÂ 32, 193, 200, 534 Â
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. I, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Troen på Gud Fader - Guds omsorg
32
Hvo ikkun lader Herren råde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Georg Neumark 1657
Mel.: Georg Neumark 1657
1
Hvo ikkun lader Herren råde
og til ham sætter al sin lid,
den frier han fra alskens våde
og redder i al nød og strid;
hvo al sin lid til Himlen slår,
hans hus på sandgrund ikke står.
og til ham sætter al sin lid,
den frier han fra alskens våde
og redder i al nød og strid;
hvo al sin lid til Himlen slår,
hans hus på sandgrund ikke står.
2
Hvad hjælper al vor sorg og klage,
hvad hjælper os vort ak og ve!
hvad hjælper det, at alle dage
vi surt til jord og himmel se!
Vi fylder kun vor modgangs skål
med sligt unyttigt klagemål.
hvad hjælper os vort ak og ve!
hvad hjælper det, at alle dage
vi surt til jord og himmel se!
Vi fylder kun vor modgangs skål
med sligt unyttigt klagemål.
3
Stå, kristensjæl, kun lidet stille,
og vær fornøjet med Guds vej!
Hans visdoms råd er altid milde,
hans forsyns øje sover ej;
den gode Gud, vor skabermand,
bedst skønner, hvad os gavne kan.
og vær fornøjet med Guds vej!
Hans visdoms råd er altid milde,
hans forsyns øje sover ej;
den gode Gud, vor skabermand,
bedst skønner, hvad os gavne kan.
4
Det er for Gud slet ingen møje,
det koster ham jo kun et ord,
den, som er fattig, at ophøje,
en rig at styrte ned til jord;
Gud er den undergernings-mand,
som rejse brat og fælde kan.
det koster ham jo kun et ord,
den, som er fattig, at ophøje,
en rig at styrte ned til jord;
Gud er den undergernings-mand,
som rejse brat og fælde kan.
5
Med sang og bøn gå Herrens stier,
og røgt med troskab du dit kald!
Velsignelsen da på dig bier
og ny hver morgen dale skal;
hvo al sin lid til Gud har sat,
han vorder ej af ham forladt.
og røgt med troskab du dit kald!
Velsignelsen da på dig bier
og ny hver morgen dale skal;
hvo al sin lid til Gud har sat,
han vorder ej af ham forladt.
Sl 55,23
Georg Neumark 1641. Frederik Rostgaard 1693.
N.F.S. Grundtvig 1856.
Bearbejdet 1885.
N.F.S. Grundtvig 1856.
Bearbejdet 1885.