Hvor er det godt at lande
i Himlens søde havn,
fra verdens vilde strande,
fra fremmed land og stavn,
fra røver-nest¹ til engle-fest,
fra svine-egn til Faders favn!
Hvor er det godt at lande
i Himlens søde havn,
i brudgoms skød, fra strid og stød,
ja alt, hvad har af sorrig navn!
Hvor er det godt at lande
i Himlens søde havn!

Hvor er det sødt at smage,
hvad huset der formår,
sin arv blandt dem at tage,
som hist for tronen står!
Ja, ja! at se især de tre
personer, alting overgår!
Hvor er det sødt at smage,
hvad huset der formår!
O herlighed, som ingen ved,
før han de søde grænser når!
Hvor er det sødt at smage,
hvad huset der formår!

Hvor er det stort at prange
med livets brudekrans
og se, hvad skat så mange
Guds helgen får til mands,
at høre lyd af englefryd,
som overstiger sind og sans!
Hvor er det stort at prange
med livets brudekrans,
at sidde der Guds Søn så nær,
i så utrolig Himmel-glans!
Hvor er det stort at prange
med livets brudekrans!