HØR melodien

Se salmens tekst:
709. Alfader! du, hvis navn i ...
Vælg melodi:
 Henrik Rung 1847
 Heinrich Schütz 1628
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Alfader – kaldenavn for Gud, som er både Jesu Kristi og al skabningens fader, jf. Matt 8,23f. Udtrykket stammer fra den nordiske mytologi, hvor det betegner den ældste og øverste guddom.

3

2. så stærk i just de svage – 2 Kor 12,9 / 6. Ti kvær! – ti stille! / 7. vove – bølge.

4

3. i seks hundred år – regnet fra slaget ved Lyndanis i Estland 1219, hvor sagnet fortæller, at det rød-hvide korsbanner dalede ned fra Himlen, og gav danskerne sejren / 6. hans kølvand – maritimt udtryk for Jesu spor, som kristeligt bør efterfølges.

5

3. ham – Kristus (ham, som kuer vind og vover) / 4. kuer – undertvinger / 6. lydt – højlydt, klart og tydeligt.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Fædrelandet

709

Alfader! du, hvis navn i Nord
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Sin vogn gør han af skyer blå.
Op, alle folk på denne jord

1

Alfader! du, hvis navn i Nord
kan aldrig gå af minde!
Som skibet med din Søn om bord:
en bold for hvirvelvinde,
omtumlet under bølgebrag
og lig et synkefærdigt vrag
er gamle Danmarks rige.

2

Vel styrmænd nok der er om bord,
og frelse nok de ville,
men skibet lystrer ej sit ror,
forstanden står nu stille;
de, som har pløjet bølgen blå,
de blege råbe: vi forgå,
sker ej der underværker!

3

O Gud, du er endnu så stor,
så stærk just i de svage,
som da du fried ind dit ord
med dåd i gamle dage,
som da din Søn til hav og vejr
udråbte med din røst: Ti kvær!
så vind og vove dåned.

4

Og Danmark under trange kår,
imellem fjender stærke,
sig trøsted i seks hundred år
ved Kristi korses mærke
og fulgte svagt, men ærlig dog
hans kølvand under Dannebrog,
gik end det stridt mod strømmen.

5

O, væk da op hos os om bord
den kæmpe-ånd, som sover!
Giv ham at tale kraftens ord,
som kuer vind og vover!
Ja, frels os, du, som ene kan,
så lydt fra danskens fædreland
må tone takkesange!

N.F.S. Grundtvig 1848.