Se salmens tekst:
44. Urolige hjerte
Vælg melodi:
 Viggo Kalhauge 1856
 Knud Høgenhaven 1983
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. Hvad fejler dig dog – hvad (bilder du dig ind) er gået tabt for dig / 7. Er ej vore … hovedhår talt – Matt 10,30 / 8. og har ej den bedste til ven mig udvalgt – Joh 15,15f.

2

1-2. Har ej med de færre du favreste håb? – Retorisk spørgsmål, hvor svaret er givet med spørgsmålet: Har vi, Guds børn, ikke et håb så vidunderligt som kun de færreste har det? / 7. „Fred være med dig“ – Jesu hilsen: ‘Fred være med jer!’ (Luk 24,36. Joh 20,19; 21,26) har hos Grundtvig en central betydning, idet den tilsiger det, et menneske modtager i dåben: Syndernes forladelse og det evige liv. Af versets sammenhæng fremgår det da også klart, at det er fredshilsnen i dåbsritualet, Grundtvig vil minde om.

3

5. Hun … den dejligste brud – er her ikke den klassiske teologis billede på kirken, men snarere det poetiske billede på Guds fred.

4

3. kæmperne bolde – de stærke soldater. Formodentlig tænkes der på englene, som i Grundtvigs bibelhenvisning netop opfattes militant, som Himlens hærskarer, der dog kommer som en fredsbevarende styrke.

5

4. dåner – falder i afmagt. Smerten taber sin kraft, når Guds fred lukkes ind / 5. giver pris – værdsætter højt / 6. hvo hende vil fæste – den, der vil tage freden til sig.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Gud Fader - Guds omsorg

44

Urolige hjerte
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Viggo Kalhauge 1856
Knud Høgenhaven 1983

1

Urolige hjerte!
Hvad fejler dig dog?
Hvi gør du dig smerte,
du ej har behov?
Er han ej min Fader, som råder for alt?
Er ej mine tanker og hovedhår talt,
og har ej den bedste til ven mig udvalgt?

2

Har ej med de færre
du favreste håb?
Hvad sagde vor Herre
til dig i din dåb?
Var ikke det ordet, som passer kun sig
på dem, der indtræder i Guds Himmerig?
Var ikke det ordet »Fred være med dig«?

3

Hvad kan dig vel skade,
min sjæl, med Guds fred?
Guds engle er glade
for evig derved.
Hun holder for døren, den dejligste brud,
vil ej du mod hende med glæde gå ud,
med favntag udbryde: Velkommen fra Gud!

4

Sit indtog lad holde
den himmelske brud
med kæmperne bolde,
som strider for Gud!
Hvor hun har til huse, Guds engle vil bo,
hvor hun sidder stille, gør ingen uro,
dér stiger vort håb og grundfæstes vor tro.

5

Urolige hjerte!
Luk op for Guds fred!
Da dulmer al smerte
og dåner derved.
Guds fred er en dronning, han selv giver pris,
hvo hende vil fæste, i sandhed er viis,
hvor hun har sit sæde, er Guds Paradis.

N.F.S. Grundtvig 1851.