Se salmens tekst:
405. Søndag er vor Herres dag
Vælg melodi:
 Johann Rudolph Ahle 1664
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. dårer – tåber.

2

1-2. At skaberværket må være påbegyndt en søndag, er en temmelig snusfornuftig efterrationalisering, fremkommet ved at regne tilbage fra hviledagen, den 7. dag / 3. bød – befalede, jf. 1 Mos 1,3 / 5. ørke – ikke ørkenen, men i det øde, 1 Mos 1,2 / 6. skel imellem lys og mørke – 1 Mos 1,4.

3

1-2. jf. Matt 28,1f. / 4. lys og liv – Jesus Kristus / 6. i en søndags morgenrøde – Grundtvig baserer sine opstandelsessalmer på Matthæus- og Markusevangeliets opstandelsesberetning: „… da det gryede“ (Matt 28,1) „… da solen var stået op“ (Mark 16,2); Kingo på Johannesevangeliet (kap 20,1) jf. nr. 227,1: ‘imod påskemorgenrøde’.

4

2. de luetunger – ApG 2,3 / 3. tungebånd – det, der binder tungen, så den ikke kan tale klart / 4. lydt – højlydt. favrt – skønt.

5

2. de store fortidsminder – Grundtvig skrev „Fortids-Minder“ hvormed det er klarere at se, at han ikke tænker på gravhøje og monumenter, men på erindringsvidnesbyrd fra fortiden; her: evangeliernes beretninger.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

De helliges samfund - Gudstjenesten

405

Søndag er vor Herres dag
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Herre Jesus, vi er her

1

Søndag er vor Herres dag,
ikke dog, som dårer mene,
som om salighedens sag
var den ugedags alene,
men Guds-lyset og Guds-livet
Herren os på den har givet.

2

På en søndag Himlens Gud
verdens-skabelsen begyndte,
bød og sagde: Lys! spring ud!
Som et lyn det frem sig skyndte,
så der blev, selv midt i ørke,
skel imellem lys og mørke.

3

På en søndag englehånd
vælted bort den sten i haven,
hvor, i døds og mørkes bånd,
lys og liv var lagt i graven,
men stod herlig op af døde
i en søndags morgenrøde.

4

På en søndag Gud sin Ånd
sendte med de lue-tunger,
som, trods alle tungebånd,
lydt udråber, favrt udsjunger
nåden, som al nød opvejer,
lysets kamp og livets sejer.

5

Vær velkommen, Herrens dag,
med de store fortids-minder!
I dig finder velbehag
alle kristne mænd og kvinder,
og Guds Ånd tar helst til orde
på den dag, som Herren gjorde.

N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853.