1-2. Hvor Gud sit hus ej bygge vil omsonst er kalk og stene – Sl 127,1.

1. døbefont – „font“ er dannet af det latinske ‘fons’ = kilde.

1. Guds Ord – Kristus / 5. dens skib – den del af kirkebygningen, hvor menigheden op­holder sig under gudstjenesten, benævnes fra gammel tid „skibet“. Betegnelsen bygger på den tanke, at livet er som en farefuld sejlads, hvor kun kirken er det sikre fartøj, der bringer sit mandskab frelst i sikker havn. kor – kirkebygninger fra katolsk tid har oftest alterrummet særlig arkitektonisk markeret, enten i form af en skillevæg eller hævet gulvniveau. Her kom kun de gejstlige, der skulle fremføre messen, og langs sidevæggene var der særlige stole til de korsangere, der udførte messens sanglige led.

6. helgenkirken himmelhøj – poetisk betegnelse for den apostolske trosbekendelses „hellige, almindelige kirke, de helliges samfund“, altså alle, både levende og døde, som Gud har helliget ved ord, dåb og nadver til sit samfund.

5. et guddoms-bliv – Skaberordet, jf. 1 Mos 1,3 i ældre bibeloversættelser: „Der blive lys!“