Se salmens tekst:
141. Mig lyster nu at træde
Vælg melodi:
 Hamburg 1598
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Mig lyster – jeg kunne tænke mig at, jeg har lyst til / 3. dvæle – opholde mig lidt / 6. skiftet – delt ud / 7-8. den pagt … udi min dåb – 1 Pet 3,21.

2

1. med føje – med god grund / 2. højlig undres på – i højeste grad forundres over / 7. tvættes – renses, vaskes. højt behøver – i den grad har brug for / 8. elv – Man har fundet det sært, at Kingo indimellem bruger nordskandinaviske udtryk som ‘klippe’ og ‘bjerg’ (nr. 743), og her „elv“. Men Kingo tiltænkte hele det daværende danske rige sine salmer. Vinter-Parten 1689 skulle have været som titelbladet lød: „Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalmebog“.

3

7. tre gange: Hellig! sjunge – serafernes helligsang for Guds trone, Es 6,3. Åb 4,8. Det berømte ‘trishagion’, blev tidligt et centralt led i den kristne gudstjeneste. I dets latiniserede form: „sanctus“, betegner det intonationen af messens centrale nadverdel. Der er dog næppe tænkt på nadveren her. Kingo bruger bibelhenvisningen som et billede på, hvordan ikke blot Jorden, men også alle Himlens væsener må lovsynge Kristus.

4

3. uddrage – udtrække. Kingo benytter et billede fra lægekunsten: Den rette organisme, lagt i væske, giver et helbredende udtræk. I dette tilfælde skal billedet illustrere, at dåbens kraft og virkning er trukket ud af Jesu lidelse og død, som medførte opstandelsen fra de døde, Rom 6,3f. / 5. af vand med Ånd og ord – er Grundtvigs tilføjelse. Den bagvedlig­gen­de tanke er den samme som i nr. 142 / 6-8. et sjælebad …som tvætter … til gæster ved Guds bord – Tit 3,5. Meningen, som er Grundtvigs, er at udtrykke sammenhængen mellem dåb og nadver.

5

1. – således, dermed. Guds poder – Rom 6,4. Meningen er den samme, som kommer til udtryk i den klassiske formulering at talen til fadderne ved dåb i den danske folkekirke: At den døbte nu er „indpodet i Kristus“. Billedet er rigt, og har sin bibelske tilknytning i Jesu omtale af sig selv som et vintræ, som giver grenene mulighed for at bære god frugt, Joh 15,1-8 / 3. Guds kirke er vor moder – Gal 4,19, 26.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Jesu liv

141

Mig lyster nu at træde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Jeg vil din pris udsjunge

1

Mig lyster nu at træde
til Jordans klare flod
og dvæle der med glæde,
hvor Herrens fødder stod,
at se det store håb,
den nåde, Gud har skiftet,
den pagt, som han har stiftet
med mig udi min dåb.

2

Johannes vel med føje
må højlig undres på,
at sig for ham vil bøje
den største, jorden så,
at du, af hvem han selv,
enddog han er en døber,
at tvættes højt behøver,
dog kom til Jordans elv.

3

Du er jo Himlens ære,
og solens renhed ej
mod dig kan lignet være,
ej stjerners Mælkevej;
ja, selv Guds engle må
dig med fuld røst og tunge
tre gange: hellig! sjunge
og for din trone stå.

4

Dog vil du dåben tage
i Jordans blanke flod,
at den må kraft uddrage
af Jesu rosensblod;
af vand med Ånd og ord
et sjælebad du skabte,
som tvætter de fortabte
til gæster ved Guds bord.

5

Så er vi da Guds poder,
i Jesus plantet ind,
Guds kirke er vor moder,
Guds Ånd vor trøst i sind;
Guds pagt udi vor dåb
skal Himlen os oplukke
og Satan selv nedbukke,
det er vor tro og håb.

Matt 3,13-17
Thomas Kingo 1689.
N.F.S. Grundtvig 1832 og 1844.