Se salmens tekst:
282. Apostlene sad i Jerusalem
Vælg melodi:
Viggo Kalhauge 1876
Kingos Graduale 1699
282. Apostlene sad i Jerusalem
Vælg melodi:
Viggo Kalhauge 1876
Kingos Graduale 1699
00.00 / 00.00
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Salmer med samme melodi(er)
Viggo Kalhauge 1876
282 | Apostlene sad i Jerusalem | |
326 | Der stander et hus i vort høje Nord | |
597 | Så vide om land, som sol monne gå |
Kingos Graduale 1699
282 | Apostlene sad i Jerusalem | |
326 | Der stander et hus i vort høje Nord | |
503 | O Herre, udslet min synd så svar | |
713 | For dig, o Herre, som dage kun | |
738 | O, Gud ske lov til evig tid |
Troen på Gud Helligånd - Helligåndens komme
282
Apostlene sad i Jerusalem
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Der stander et hus i vort høje Nord
O, Gud ske lov til evig tid
Mel.: Der stander et hus i vort høje Nord
O, Gud ske lov til evig tid
1
Apostlene sad i Jerusalem
og bied på Herrens time;
for øren da brat det ringed dem,
som tusinde klokker kime.
og bied på Herrens time;
for øren da brat det ringed dem,
som tusinde klokker kime.
2
Det rørte dem alle så underlig,
det var ikke før oplevet,
der taltes om dem i Himmerig,
dér blev deres navne skrevet.
det var ikke før oplevet,
der taltes om dem i Himmerig,
dér blev deres navne skrevet.
3
Der taltes om dem, som livets ord
nu skulle med kraft forkynde,
om Himmel-glæden ved Herrens bord,
som skulle på jord begynde.
nu skulle med kraft forkynde,
om Himmel-glæden ved Herrens bord,
som skulle på jord begynde.
4
Da hørtes på Zion der sus og brus,
det bølgede som et lagen,
med kraft fra det høje det lave hus
opfyldtes på pinsedagen.
det bølgede som et lagen,
med kraft fra det høje det lave hus
opfyldtes på pinsedagen.
5
Da sås der tunger som ild og glød,
Guds venner de fløj i munden,
på alle folks tunger Guds ord genlød,
mangfoldig, men ens i grunden.
Guds venner de fløj i munden,
på alle folks tunger Guds ord genlød,
mangfoldig, men ens i grunden.
6
Så tændtes på jorden det lys fra Gud,
der haver som solen strålet,
hvor levende røster Guds julebud
forkyndte på modersmålet.
der haver som solen strålet,
hvor levende røster Guds julebud
forkyndte på modersmålet.
7
Og har vi til nu på det store ord
som børnene små kun stammet,
af Himmelens ild, som kom til jord,
vi har dog en gnist annammet.
som børnene små kun stammet,
af Himmelens ild, som kom til jord,
vi har dog en gnist annammet.
8
Den gnist den ulmer hos os endnu,
opblusser og i Guds time,
så gladelig rinder det os i hu,
at Himmerigs klokker kime!
opblusser og i Guds time,
så gladelig rinder det os i hu,
at Himmerigs klokker kime!
ApG 2,1-11
N.F.S. Grundtvig 1843 og 1857.