HØR melodien

Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Thomas Hansen Kingo

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Salmer med samme forfatter(e)

Thomas Hansen Kingo
46
Sorrig og glæde de vandre til hobe
71
Nu kom der bud fra englekor
85
Op, Zion, at oplukke
90
Op, glædes alle, glædes nu
91
Store Gud og Frelsermand
92
Søde Jesus, Davids rod
113
Fryd dig i Guds behag
124
Alle ting er underfulde
126
Min sol, min lyst, min glæde
128
Søde Jesus, jule-fyrste
137
Det runde himlens stjernetelt
139
Hvor stor er dog den glæde
141
Mig lyster nu at træde
144
Hvor saligt var det ægtepar
149
Hvad er det for en snekke
152
O Herre Gud, din lære
166
Så skal dog Satans rige
170
Fra verdens morgenstund udgår
176
Se, hvor nu Jesus træder
180
Hører til, I høje Himle
181
Over Kedron Jesus træder
183
Sover I? Hvor kan I sove
184
Mørket skjuler jorderige
185
Længe haver Satan spundet
186
Ingen højhed, ingen ære
187
Rettens spir det alt er brækket
191
Gak under Jesu kors at stå
205
O store Gud, din kærlighed
208
Skriv dig, Jesus, på mit hjerte
225
Op, sjæl, bryd søvnen af
226
O kæreste sjæl, op at våge
227
Som den gyldne sol frembryder
232
O salig påskedag
244
Hvor lifligt er det dog at gå
270
Luk øjne op, o kristenhed
281
Nu nærmer sig vor pinsefest
300
Kom, sandheds Ånd, og vidne giv
342
Nu ved jeg vej til Himmerig
357
Vær trøstig, Zion, Jesu brud
378
Hvor kan jeg noksom skønne på
393
Fra Himmelen hid til os ned
418
Herre Jesus, kom at røre
427
Tak for al din fødsels glæde
442
Enhver, som tror og bliver døbt
465
O Jesus, gør det ved din Ånd
468
O Jesus, på din alterfod
472
O Jesus, søde Jesus, dig
485
O Jesus, præst i evighed
490
O søde Gud, din kærlighed
491
O gode Gud, din kærlighed
598
O Gud, du ved og kender
599
Lov og tak og evig ære ske dig
600
O Jesus, går du da din vej
614
Far, verden, far vel
615
Far, verden, far vel (Oprindelig tekstform)
617
Nu bør ej synden mere
624
Gud er Gud, før jorden skabtes
643
Sorrig og elendighed
644
Aldrig er jeg uden våde
683
Den nåde, som vor Gud har gjort
684
O Jesus, du al nådens væld
685
Vor Gud er idel kærlighed
686
Min sjæl, om du vil nogen tid
687
Hvor dejlig skal Guds kirke stå
708
Gud lade rolighed og fred
719
Lad tidens hjul omdrive
739
Rind nu op i Jesu navn
740
Nat, søvn og slum og seng, farvel
741
Op, min sjæl, thi sol er oppe
742
Farvel, du hvilesøde nat
743
Nu rinder solen op
744
Morgenrøden sig udstrækker
745
Vågn op og slå på dine strenge
760
Dagen nu sin afsked tager
761
Den klare sol går ned, det kvælder mer og mer
762
Hvilestunden er i vente
763
Det mulmer mod den mørke nat
764
Til hvile solen går
765
Aftenstjernen hisset tindrer
766
Se, hvor sig dagen atter skynder
767
Tiden skrider, dagen rinder
782
Dig vandre vi så gerne med

Kristenlivet - Forsagelse og kamp

614

Far, verden, far vel
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Dansk visemelodi 17. årh. / Kingo 1681
O kristelighed

1

Far, verden, far vel,
jeg kedes ved længer at være din træl!
De byrder, som du haver byltet mig på,
dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå,
jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved
forfængelighed!

2

Hvad er det dog alt,
som verden opsminker med fager gestalt?
Det er jo kun skygger og skinnende glar,
det er jo kun bobler og skrattende kar,
det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd,
forfængelighed!

3

Hvad er mine år,
som listende svinder og snigende går?
Hvad er min bekymring, mit grublende sind,
min sorrig, min glæde, mit hovedes spind?
Hvad er dog mit arbejd, min møje, min sved?
Forfængelighed!

4

O rigdom og guld,
du jorderigs afgud i skinnende muld!
Du est dog af verdens de skuffende ting,
som vokser, aftager og veksles omkring,
du est dog i højeste mærke og med
forfængelighed!

5

Ak, ære, hvad er,
hvad er vel de kroner og kranse, du bær'?
Misundelse sidder dig altid på ryg,
du hemmelig stødes og sjælden er tryg,
du ofte dér snubler, hvor andre de gled;
forfængelighed!

6

Ak, yndest og gunst,
du hastig opkomne og faldende dunst,
oppustende gøgler, henviftende vind,
med tusinde øjne du dog løber blind;
hvad est du, når man dig ved solen har set?
Forfængelighed!

7

Ak, kødelig lyst,
som mangen med dødelig læbe har kyss't!
dit fængende tønder, din flyvende gnist
blev mangen til evige luer til sidst;
din skål synes honning, men drikken er led,
forfængelighed!

8

Så far da, far vel!
du skal nu ej længer bedrage min sjæl,
bedragerske verden, jeg takker dig af
og sænker dig ned i forglemmelsens grav;
jeg længes at trøstes for sorrig og nød
i Abrahams skød!1

9

Der skal mine år
begyndes i evigheds dejlige vår,
der skal ikke dagen ved solen opgry,
ej månen tilmåle mig næde og ny;
men Jesus er solen, hvis stråler er strø'd
i Abrahams skød!

Thomas Kingo 1681.
Bearbejdet 1854 og 1899.

1 Luk 16,22