Kommer, hvo vil visdom lære!
Kommer hid i hobetal!
Rette, vise folk at være
er den del, der læres skal;
hver vil have navn derfor,
få kun finde visdoms spor,
og just de, som visdom finde,
ses af andre an for blinde.

Vise ere de, som trænge
sig i Jesu vunder ind,
sig ved ham i troen hænge
med et helt hengivent sind,
verdens visdom kaste bort,
og hvad verden agter stort,
rette alle deres sinde
kun til Jesus ret at vinde.

Vise ere de, som bede
stedse om Guds Ånd at få
og af ham sig lade lede
på den rette vej at gå;
hvo af hannem føres ej,
vandrer på den brede vej,
skønt han ved om nådens rige
mange store ting at sige.

Vise er de, som sig spejle
i Guds ord ved hvert et trin,
at de ikke skulle fejle
i at skille kraft fra skin.
Hvo vil den bedrage let,
som vil følge ordet ret?
Ordet sviger ingenlunde,
står, når alting går til grunde.

Vise er de, som sig skamme
aldrig ved vor Jesu spot,
gladere hans kors annamme
end det bedste herreslot;
Kristi kors har Herre-magt,
lyser med en Himmel-pragt;
hvo til visdom sig vil skynde,
skal ved Kristi kors begynde.

Gud, hvis visdom ej indspændes
i al verdens snævre egn,
lad dog klarlig hos mig kendes
disse visdoms rette tegn!
Fader, hør mig! hør, Guds Søn!
hør, o Helligånd, min bøn,
at jeg dog må her på jorden
findes i de vises orden!