Se salmens tekst:
510. Nu har jeg fundet det, je...
Vælg melodi:
 Georg Neumark 1657
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Johann Andreas Rothe
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Salmer med samme forfatter(e)

Johann Andreas Rothe
Hans Adolph Brorson
5
O, havde jeg dog tusind tunger
6
Dig være, mildeste Gud Fader
15
Op, al den ting, som Gud har gjort
16
O Gud! hvor er du mer end skøn
19
O Gud, fornuften fatter ej
23
Hvor Gud mig fører, går jeg glad
34
Gud skal alting mage
39
Synes det i kors og pine
43
Hvor er det godt i Jesu arme
45
Jeg går i fare, hvor jeg går
59
Jesus os til trøst og gavn
61
Min Jesus er for mig
75
På Jesu død og blodig sår
76
Op! thi dagen nu frembryder
82
Fryd dig! du Jesu brud
86
Hvorledes skal jeg møde
93
Nu vil vi os forsamle
97
Vor Jesus kan ej noget herberg finde
109
I denne søde juletid
122
Den yndigste rose er funden
123
Her kommer, Jesus, dine små
125
Mit hjerte altid vanker
127
Frisk op! Endnu engang
135
Nu velan, et frejdigt mod
159
Min Jesus, grund til al vor lyst
165
Et fornødent er; det ene
175
Jesus, livets rige kilde
190
Her ser jeg da et lam at gå
207
Jesus, jeg dit kors vil holde
228
Du er, opstandne sejershelt
229
Hvor er dog påske sød og blid
242
Hører, I, som græde
253
I dag skal alting sjunge
255
Drag, Jesus, mig
256
På denne dag vi se Guds Søn
271
I jomfruer, I kloge
272
I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde
295
Drag ind ad dine porte
313
Kom, regn af det høje! lad jorden oplives
315
Helligånd, de frommes glæde
347
Ak, Fader! lad dit ord og Ånd
358
Lad dit rige alle vegne
377
I, Herrens udvalgte, som hellighed øve
385
Op, alle folk på denne jord
389
Guds riges evangelium
452
Du folk, som kristne kaldes vil
462
Jesus, livets sol og glæde
469
Så går nu sjælens højtid an
492
Guds igenfødte, ny-levende sjæle
506
Hjerte, lad dig ej indbilde
507
Vor sjæl er dertil født og båren
508
Bryd frem, mit hjertes trang at lindre
509
Hvor lystig, sød og yndig
510
Nu har jeg fundet det, jeg grunder
511
Jesus han er syndres ven
512
Hvo vil mig anklage
514
Guds Søn har gjort mig fri
515
Fred i Jesu død vi skulle
530
Min død er mig til gode
533
Jeg er rede til at bede
535
Nu! jeg har vunden
557
Her vil ties, her vil bies
558
Når mit øje, træt af møje
559
O Helligånd! mit hjerte
570
Hvor er det godt at lande
571
Den store hvide flok vi se
572
Jeg ser dig, søde Lam, at stå
576
O Jesus, troens dyre skat
577
Vor tro er den forvisning på
578
Den tro, som Jesus favner
579
Vor tro den er et lys
583
Falder på dig modgangs hede
589
Hvordan takker vi vor Herre
590
O, lytter til, I folk
591
Ak, vidste du, som går i syndens lænke
592
I dag er nådens tid
593
En hyrde glemmer fåret ej
601
Herlighedens Gud
602
Den snævre vej er bred nok til Guds rige
603
Den vej, du gik i kors og trang
604
Det koster mer, end man fra først betænker
605
Hvo vil med til Himmerige
606
Kommer, hvo vil visdom lære
616
Herrens røst, som aldrig brister
618
Op! våg og bed
619
Vægter! vil det mørke rige
620
Hvad fattes mig?
621
Så skal da mammon vige
622
Halleluja! jeg har min Jesus fundet
625
Op, I kristne, ruster eder
627
Sørger du endnu, min sjæl
628
O Jesus, som er kommet at
629
Vort kors gør sure miner
630
Vor trængsel, hvor besværlig
631
Nu da til lykke
632
Stå fast, min sjæl, stå fast
645
Stille er min sjæl til Gud
646
Som lilliens hjerte kan holdes i grøde
647
Det er den daglig trøst, hvormed
648
Vær trøstig, mit hjerte, bedrøv dig ej mer
649
Skal fri og frelst vi hist
650
Midt igennem nød og fare
651
Vor klippe vi slippe umulig
661
Gud ene tiden deler
665
Er Gud for mig, så træde
666
Den grund, hvorpå jeg bygger
668
Alle vegne, hvor jeg vanker
669
Det koster ej for megen strid
671
O du min Immanuel
682
Jesus, Jesus, Jesus sigter
688
Skal kærlighed sin prøve stå
689
Hvor ser det ud i verdens ørk
690
Den ypperligste vej
691
Loven er et helligt bud
714
Kom, hjerte, tag dit regnebræt
715
O Gud, som tiden vender

Syndernes forladelse - Guds tilgivelse

510

Nu har jeg fundet det, jeg grunder
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Hvo ikkun lader Herren råde

1

Nu har jeg fundet det, jeg grunder
mit salighedens anker på,
den grund er Jesu død og vunder,
hvor den før verdens grundvold lå.
Det er en grund, der evig står,
når jord og himmel selv forgår.

2

Vi skulle ej fordømte blive,
derfor Guds Søn til verden kom
os saligheds forstand at give
og bære selv Guds vredes dom
og vækker os ved livets ord
at sanse ret på denne jord.

3

O afgrund! hvilken alle synder
har slugt og dræbt ved Jesu død
og os kun alt til bedring skynder,
så skal vi finde nåden sød.
Her råber Jesu blodig sved:
Barmhjertighed, barmhjertighed!

4

Deri jeg mig vil trolig sænke
og drukne al min nød og ve
og, når mig mine synder krænke,
kun altid til Guds hjerte se;
der ser jeg i en afgrund ned
af idel Guds barmhjertighed.

5

Så lad det gå, som ham behager,
der af forbarmelse er fuld,
jeg ved, han giver eller tager,
så er han nådig, tro og huld;
lad ham mig føre op og ned,
hans vej er alt barmhjertighed.

6

Ved denne grund jeg fast vil blive,
så længe jeg på jorden går,
det vil jeg tænke, tale, drive,
så længe mig en åre slår.
Hist synger jeg i englekor:
Barmhjertighed! hvor er du stor!

Johann Andreas Rothe 1722..
Hans Adolph Brorson 1735.