Se salmens tekst:
275. Uforsagt, vær på vagt
Vælg melodi:
 Oluf Ring 1938
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Agerbek

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Salmer med samme forfatter(e)

Hans Agerbek
Troen på Guds Søn - Kristi komme

275

Uforsagt, vær på vagt
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Klokken slår, tiden går

1

Uforsagt, vær på vagt!
Jesus haver det alt fuldbragt.
Han har vundet det store slag,
Satan bundet til dommedag,
åbnet os Himmerigs port.

2

Uforsagt, vær på vagt!
Jesus haver det alt fuldbragt.
Snart han kommer at hente sin brud
fra det fremmede land til sin Gud,
hjem til sin himmelske fred.

3

Uforsagt, vær på vagt!
Jesus haver det alt fuldbragt.
Har du kun olie i dit kar,
brænder end lampen ej lys og klar,
kan du ham møde med fryd.1

4

Uforsagt, vær på vagt!
Jesus haver det alt fuldbragt.
Aldrig han fældes med magt eller list,
bier han længe, han kommer dog vist,
glæder dig så desto mer.

5

Uforsagt, vær på vagt!
Jesus haver det alt fuldbragt.
Han kan dig trøste i al din ve,
han er dig nær, skønt ej du kan se
Jesus, din trofaste ven.

6

Klokken slår, tiden går,
evigheden os forestår.
Lad os da bruge den kostbare tid,
tjene vor Herre med al vor flid,
så skal vi nok komme hjem!

H. Agerbek 1848.

1 Matt 25,1-13