HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Karl Laurids Aastrup | ||
Salmer med samme forfatter(e)
Karl Laurids Aastrup
Troen på Guds Søn - Jesu liv
162
Det var kun en drøm, at han tog os til side
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Bernhard Christensen 1965
Mel.: Bernhard Christensen 1965
1
Det var kun en drøm, at han tog os til side
og gav os at se
et åsyn som solen og klæder så hvide
som nyfalden sne.
Det er kun en fabel, om vi vil fortælle:
»Vi så ham på bjerget i Skaberens vælde!«
og gav os at se
et åsyn som solen og klæder så hvide
som nyfalden sne.
Det er kun en fabel, om vi vil fortælle:
»Vi så ham på bjerget i Skaberens vælde!«
2
Ja, var der en herligheds glans, er den svundet,
og dagen er grå.
Den Jesus, vi har under skyerne fundet,
hvis ansigt vi så,
er ham, der som udskud blandt mennesker agtes,
er Lammet, der stumt føres hen for at slagtes.
og dagen er grå.
Den Jesus, vi har under skyerne fundet,
hvis ansigt vi så,
er ham, der som udskud blandt mennesker agtes,
er Lammet, der stumt føres hen for at slagtes.
3
Den Jesus, der gaves i synderes hænder
og villig sig bød,
ham er det, Guds kirke i verden bekender,
hans pine og død.
Hans dragt må den bære, den rette og ægte:
de klæder, der deltes af bøddelens knægte.
og villig sig bød,
ham er det, Guds kirke i verden bekender,
hans pine og død.
Hans dragt må den bære, den rette og ægte:
de klæder, der deltes af bøddelens knægte.
4
Og dog er han Herren, vor Herre, den høje,
der råder med alt.
Hans herligheds stråler har blændet vort øje,
når på os de faldt.
Vor konge og frelser, vor broder, du kære,
hos dig er det godt, er det saligt at være.
der råder med alt.
Hans herligheds stråler har blændet vort øje,
når på os de faldt.
Vor konge og frelser, vor broder, du kære,
hos dig er det godt, er det saligt at være.
Matt 17,1-9; 2 Pet 1,16-18.
K.L. Aastrup 1951 og 1957.