Hvad er det for en snekke
og liden flydebåd,
som storm og vande trække,
så den er uden råd?
O, se den store nød,
ret som den gik til grunde
og just til havsens bunde
ned i afgrunden flød!

Det er Guds kirkesmakke
og liden menighed,
som her og der må flakke
og tit ej redning ved;
hvor det kan synes, som
vor Jesus fast mon sove
og så for vind og vove
sit skib lar tumle om.

Den flok, der Jesus haver
alene inden bord,
der elsker Åndens gaver
og glædes ved Guds ord
foruden hykleri
og uden selvgjort lære,
den flok kan aldrig være
for modgangs bølger fri.

Så lad afgrunden øse
al Helved-ondskab op,
og lad kun Satan løse
al sin tyranne-trop,
lad kirkeskibet få
ti tusind stød på side,
dog skal vel Jesus vide,
hvor det sin havn skal nå.

O milde Gud og Fader,
o Søn og Helligånd,
som dine ej forlader,
o, lad din mægtig hånd
befri din menighed
fra al dens tvang og våde!
O, gør det af din nåde
for Jesu kærlighed!