Kom, hjerte, tag dit regnebræt,
skriv op dit levneds dage,
se til, at du kan sanse ret
og tænke lidt tilbage!
Hvad har du gjort de mange år,
du har i verden levet?
Tænk, trygge sjæl, at alting står
i Guds register skrevet!

Vel løber tiden hastig hen
og bliver evig borte,
men det vil komme vist igen,
hvad du i tiden gjorde,
når Gud engang til dommen vil
den ganske verden sanke,
og her skal nøje svares til
hver gerning, ord og tanke.

Hvor skjules mangen svig og list
i hjertets fule gemme,
og kåde lysters onde gnist,
som ingen kan fornemme!
Da tænker du, det er forglemt,
den sag har ingen fare;
men Gud har dog sin dag bestemt,
som sligt skal åbenbare.

Betænk, betænk, hvor hastigt gik
de andre nådesdage!
Hvad om der ej var øjeblik
nu mer for dig tilbage!
Og er der end en liden stund
for dig endnu i vente,
så tænk, du har så stort et pund
og end slet ingen rente!

Fald ned med ydmyg hjertens bod
for nådens stol og trone,
og bed, at Gud for Jesu blod
vil lade sig forsone,
at du herefter bedre må
din nådestid anvende
og så ved livets aften få
en sød og salig ende!