HØR melodien

Se salmens tekst:
69. Du fødtes på jord
Vælg melodi:
 Erik Haumann 1987
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.24
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Lisbeth Inga Smedegaard Andersen, f. Eland

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Jesus Kristus

69

Du fødtes på jord
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Erik Haumann 1987

1

Du fødtes på jord
og lå som et spædbarn i favn hos din mor.
Du leged, du voksed, du lo, og du græd;
hvor vi end skal være, dér følger du med
som livsglæden bag
hver gudskabte dag.

2

Hver gudskabte dag
blev levet af dig til vor Herres behag.
Hvor vi ser en tigger, der er til besvær,
dér rækker du gudsbarnet menneskeværd
- det daglige brød
fra fødsel til død.

3

Fra fødsel til død,
dér færdes vi sikkert på ordet, der lød
da kvinderne, tynget af sorg og fortræd
fandt hvidklædte engle i gravmørkets sted.
Din død var en dåb1
til tro og til håb.

4

Til tro og til håb
blir børnene lagt i din favn under dåb.
Dér tar du imod dem og giver dem magt
til nyfødt at leve på det, du har bragt:
Velsignelsens ord
til liv her på jord.

5

Til liv her på jord
er brødet og vinen på alterets bord.
Dér kommer vi trætte, dér knæler vi ned;
du løfter dit ansigt og lyser Guds fred.
I dig får vi ord
til bønnen fra jord.

6

Så beder vi: Giv
os mod til at leve et menneskeliv,
at vokse i kærlighed, folde os ud,
til alt bliver ét i en lovsang til Gud,
som sendte sit Ord
i dig her til jord.

Lisbeth Smedegaard Andersen 1984 og 1996.

1 Luk 12,50