Nu åbner savnet sine øde vidder.
En ukendt strækning ligger foran dig.
Frygt ikke ensomheden på din vandring,
du skal få styrke på din smertes vej.
Her i din nød, hvor alt er fyldt af fravær,
er Gud dig nær og rækker dig sin fred.

Du drejer hovedet, må se tilbage.
Titusind gange sker det om igen.
Du går alligevel i livets retning,
når du gør sorgen til din følgesvend.
Din vandring ledes over gåders afgrund,
og i din uro får du skænket fred.

Lidt efter lidt, igennem savnets smerte
må du befri's fra mange stærke bånd.
Men gennem sorgen når du nye dage,
hvor nye hænder venter på din hånd.
Og fra vor fremtid kommer Kristus til dig
og fylder alt med nærvær og med fred.