O du store sejervinder,
du, som er os altid nær,
du, hos hvem vi Himlen finder
midt i spot og trængsel her,
øv fremdeles dine domme
mod vort onde Adams-sind,
at af fængslet vi kan komme
til den rette frihed ind!

Du skal, som din Fader ville,
selv fuldende dette værk,
thi som kraftens rige kilde
ene du er dertil stærk;
ingen du af dem vil savne,
som han her har givet dig,
men dem alle vil du favne
og husvale mildelig.

Ja, du er vor tros fuldender,
sejren i din sejr vi får,
thi vi står i dine hænder,
og dit hjerte for os slår;
lad så verden kun foragte
os udi vor pilgrimsstand,
under korsets trængsel tragte
altid vi mod hjemmets land.

Vi er i forventnings smerte
med din skabning indtil nu,
sukker, råber af vort hjerte:
Fri os, frels os, Jesus, du!
Frygt for mennesker forsvinde,
frels fra verdens kløgt vor ånd,
angst for spot du overvinde,
bryd blødagtighedens bånd!

Kongers konge, styr dit rige!
Høvding, før dit folk til strid,
og lad trældoms-natten vige
for din sejers morgentid!
Ånden fri af Satans fængsel
ved dit dyrebare blod!
Gør en ende på vor trængsel,
thi du er jo ejegod!

Hør, i troens hårde krige
råber vi med gråd på kind:
Af din friheds Himmel-stige
vis os kun de første trin!
Du vil ej dit værk forsømme,
hjælp kun os at holde stand,
til vi skuer, som i drømme,
herlighedens frie land!