Bliv hos mig, kære Herre Krist!
Jeg ellers går i blinde,
ser ej den vej, hvorpå jeg hist
skal nådens hjemstavn finde.
Bliv hos mig, o du verdens lys!
Fjern nattens mulm og nattens gys
fra dette svage hjerte!

Bliv hos mig, kære Herre Krist!
Jeg mættes ingenlunde,
når ikke du, som mætted hist
i ørknen mange munde,
mig række vil det livsens brød,
som er dig selv, du frelser sød,
fra Himlen til os kommen.

Bliv hos mig, kære Herre Krist,
at jeg kan frugter bære!
Du er min rod, jeg er din kvist
og kan dig ej undvære;
du vintræ i Guds urtegård,
fra dig jeg saft og styrke får,
kan uden dig ej trives.

Bliv hos mig, kære Herre Krist!
Blandt verdens tusind farer
jeg finder aldrig ro og rist,
når du mig ej bevarer,
når du ej med din hyrdestav,
o gode hyrde, til min grav
mig skærme vil og lede.

Bliv hos mig, kære Herre Krist!
Når det mod natten stunder,
er du hos mig, da ved jeg vist,
at sødelig jeg blunder;
bliv hos mig til min sidste stund,
og sig til mig i dødens blund:
Jeg dig til Himlen fører!