Han kom til os fra Himmerige,
fra glansen af Guds herlighed.
I støvets kår han blev vor lige,
og dødens vé han med os led.
Dog ved hans grav vi ej skal klage;
han kom fra den med sejr tilbage
og fri igen til Himmels fór.
Han, der vor nød af selvsyn kender,
nu fra sin Faders hjerte sender
os livets Ånd med trøstens ord.

Det skal I vide, alle enker
med jeres faderløse små,
når sorgen sig med natten sænker,
og savnet gør jer dagen grå:
Der er et håb for jeres døde,
der er en påske-morgenrøde,
der er en dag med livets lyst,
der er en Himmel fuld af glæder
beredt for alle dem, der græder
og her må sukke uden trøst.

Han skal igen fra Himlen komme,
den Herre, som til Himmels fór.
Da bliver alle grave tomme,
da viger havet på hans ord
og giver sine rov tilbage.
Kun Døden selv må ensom klage,
fordi hans magt er ebbet ud.
Da med Guds Søn i Himmerige
i lysets kår vi vorder lige
og priser med ham livets Gud.