Guds nåde højt jeg prise vil,
thi han mit hjerte glæder;
han siger mig sit venskab til,
alt godt han mig bereder,
om jeg hans salig ord vil tro,
som Skriften os tilsiger;
hos ham i Himlen vil jeg bo,
jeg aldrig fra ham viger.

Jeg vil ham altid være nær
og altid om ham tale;
hans salig ord er mig så kær,
de kan mig bedst husvale;
når Gud det skikker, og det sker,
at jeg til ham skal fare,
mit sind sig glæder, hjertet ler,
min sjæl vil han bevare.

O Gud, hvor jeg begribe kan,
at det er angst og kvide,
hos rig og fattig, kvinde, mand,
sit kors tålmodig lide;
thi kød og blod er skrøbeligt,
det må vi alle finde;
giv os at stride mandeligt
og Fjenden overvinde!

Vil Satan min samvittighed
til at fortvivle bringe,
Guds nådes magt er mig bered,
hvorved jeg ham kan tvinge;
så viger han, den onde ånd,
med sine skarpe pile;
min sjæl jeg giver i Guds hånd,
hvor evig den skal hvile.