HØR melodien
Se salmens tekst:
326. Der stander et hus i vort...
Vælg melodi:
Viggo Kalhauge 1876
Kingos Graduale 1699
326. Der stander et hus i vort...
Vælg melodi:
Viggo Kalhauge 1876
Kingos Graduale 1699
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.23
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Anders Jørgensen Reitan | ||
Den hellige, almindelige kirke - Kirken
326
Der stander et hus i vort høje Nord
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Viggo Kalhauge 1876
O, Gud ske lov til evig tid
Mel.: Viggo Kalhauge 1876
O, Gud ske lov til evig tid
1
Der stander et hus i vort høje Nord,
indviet Gud Faders Enbårne;
der springer en kilde, der dækkes et bord,
der kimes til højtid fra tårne.
indviet Gud Faders Enbårne;
der springer en kilde, der dækkes et bord,
der kimes til højtid fra tårne.
2
Did styred den gæveste drot sin gang,
der knæled den stålklædte kæmpe
og lærte ved messe og ottesang
den stolteste vrede at dæmpe.
der knæled den stålklædte kæmpe
og lærte ved messe og ottesang
den stolteste vrede at dæmpe.
3
Der sukked vor far med glødende barm,
når klokken den rørte sin stemme;
der fældte vor mor en tåre varm,
som ej hendes sønner skal glemme.
når klokken den rørte sin stemme;
der fældte vor mor en tåre varm,
som ej hendes sønner skal glemme.
4
Der hented de bod for de tungeste savn
og styrke til vandringens møje;
der fanged de freden i Jesu navn,
da mødig de lukked sit øje.
og styrke til vandringens møje;
der fanged de freden i Jesu navn,
da mødig de lukked sit øje.
5
Dengang vi som spæde blev vugget på skød,
Gud Fader os der satte stævne,
og over de rislende vande lød
de ord, som gir, hvad de nævne.
Gud Fader os der satte stævne,
og over de rislende vande lød
de ord, som gir, hvad de nævne.
6
Og der kan det vokse, det himmelske frø,
og trives som vandbækkens pile;
ja, der vil jeg leve, og der vil jeg dø,
og derfra så ringes til hvile.
og trives som vandbækkens pile;
ja, der vil jeg leve, og der vil jeg dø,
og derfra så ringes til hvile.
7
End kvædes der sødt ved dets alter i Nord
til pris for Gud Faders Enbårne;
end risler den kilde, end dækkes det bord,
end kimes der mildt ifra tårne.
til pris for Gud Faders Enbårne;
end risler den kilde, end dækkes det bord,
end kimes der mildt ifra tårne.
Anders Reitan 1866.