HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.30

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Nikolaj Frederik Severin Grundtvig | ||
Den hellige, almindelige kirke - Guds rige
318
Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Lover den Herre
Mel.: Lover den Herre
1
Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,
skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
riget skal stå,
salighed folket opnå
trods alle åndernes krige.
skaber og danner et kongeligt folk sig tillige;
riget skal stå,
salighed folket opnå
trods alle åndernes krige.
2
Rygtet derom som en løbeild farer og brænder,
tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
thi med Guds ord
følges Guds-Ånden på jord,
blus han på bjergene tænder.
tungerne gløder derunder til jorderigs ender,
thi med Guds ord
følges Guds-Ånden på jord,
blus han på bjergene tænder.
3
Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære!
Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
Hos os du bliv!
Vær du vort lys og vort liv,
alt, hvad vort hjerte begære!
Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære!
Hos os du bliv!
Vær du vort lys og vort liv,
alt, hvad vort hjerte begære!
4
Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
så overalt
Jesus, som frelser påkaldt,
du skal med knæfald tilbedes.
også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
så overalt
Jesus, som frelser påkaldt,
du skal med knæfald tilbedes.
5
Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes,
og dine små skal til konger og præster opfødes,
vokse i løn
bruden som solen så skøn,
alting af kærlighed sødes.
og dine små skal til konger og præster opfødes,
vokse i løn
bruden som solen så skøn,
alting af kærlighed sødes.
N.F.S. Grundtvig 1853-55 og 1864.