00.00 / 00.24
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Gud Helligånd - Helligåndens komme

283

Fra Himlen kom den Helligånd
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Opstanden er den Herre Krist
Til Himmels fór den ærens drot

1

Fra Himlen kom den Helligånd,
halleluja, halleluja!
og løste jordens tungebånd.
Halleluja!

2

Han kom som Jesu Kristi tolk,
halleluja, halleluja!
med tunger ny til alle folk.
Halleluja!

3

Han kom med ild og kraft fra Gud,
halleluja, halleluja!
til alle Herrens sendebud.
Halleluja!

4

Hvor frit de taler trindt på jord,
halleluja, halleluja!
Dér ånd og liv er Jesu ord.
Halleluja!

5

Dér mærker øret Herrens røst.
halleluja, halleluja!
Dér føler hjertet Åndens trøst.
Halleluja!

6

Dér sjælen ser i spejlet klart,
halleluja, halleluja!
sin frelsers glans og himmelfart.
Halleluja!

7

Dér skaber og til Herrens pris,
halleluja, halleluja!
Guds åndepust et Paradis.
Halleluja!

8

Dér er Guds stad og hus på jord,
halleluja, halleluja!
med Herrens bad og Herrens bord.
Halleluja!

9

Dér løfter sig en lovsang ny,
halleluja, halleluja!
på englevinger højt i sky.
Halleluja!

10

For ild og kraft og lys og fred,
halleluja, halleluja!
da synger Kristi menighed:
Halleluja!

11

Da holder med sin høje gæst,
halleluja, halleluja!
Guds folk en liflig pinsefest.
Halleluja!

N.F.S. Grundtvig 1840, 1843 og 1845.