Zions vægter hæver røsten:
Vågn op, der blinker lyn i østen,
vågn op, Guds stad, Jerusalem!
Midnatsmulm dig ruger over,
men Herrens time slår; hvo sover,
når herligheden stråler frem?
Se, Herren kommer ned,
stat op, tag lampen med,
lad den brænde!
Du, Herrens brud,
stat op, gak ud,
han hjem dig fører til din Gud!

Og Guds kirke stemmen hører,
en himmelsk glæde hjertet rører,
den vågner og står op så brat.
Herren kommer, stor og prægtig,
af nåde stærk, af sandhed mægtig,
han kommer og gør dag af nat!
Ja, kom, vor krone skøn,
kom, Jesus, du Guds Søn,
hosianna!
Vi følger dig
til Himmerig
at bo i fred evindelig.

Dér dig synges lov og ære
af menneskers og engles hære
fra evighed til evighed.
Hvor Guds trones stråler skinne,
hvor blomstrer Livets Træ derinde
i Paradisets herlighed!
Hvad intet øje så,
hvad tanker aldrig nå,
dér vi skuer.
Nu, jord, farvel,
stig højt, min sjæl,
følg Jesus ind til livets væld!