Halleluja for lysets drot!
Hans kæmpeværk er stort:
han gæsted dødningkongens slot
og sprængte Helveds port.

I mørket skinned livets sol,
og Frelseren opstod,
da styrted dødens kongestol,
da faldt tyrannens mod.

Med heltefryd i stråleskrud,
med ar af lægte sår,
da stævned sejerherren prud
op til sin Faders gård.

Dér højt ophøjet troner han,
vor frelser og vor Gud;
velsignelserne trindt om land
rundhåndet strør han ud.

I, støvets børn med banesår,
lovsynger livets drot!
Hans gave er et gyldenår,
livsaligt, evig godt!

I, lysets ånder, englekor,
lovsynger »Gud med os«,¹
som rejste op den faldne jord
al mørkheds magt til trods!