Hvert et lys i livets nat,
hver en trøst i livets smerte,
hver en glæde i vort hjerte,
hver en sjæls og legems skat,
alt, hvad skønt vort øje skuer,
alt, hvad herligt ånden ved,
alt, hvad mildt i hjertet luer,
skabte, Gud, din kærlighed.

Den er alt det godes rod,
den er alt det sandes kilde,
den udvælder, årle, silde,
i en klar og dejlig flod,
gennemstrømmer livet stille,
gør det frugtbart, smukt og rigt,
lader Himlens stråler spille
på dets blomster yndeligt.

Ja, du store, milde Gud,
du ved faderkærligheden
skaber atter her et Eden,
sletter synd og sorrig ud.
Også mig, den store synder,
frelste du i Jesu navn,
og mit liv, mit alt, jeg finder
i din søde faderfavn!