Se salmens tekst:
204. O hjertekære Jesus Krist
Vælg melodi:
 Valentin Schumann 1539
00.00 / 00.36
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Poulsen Resen
Søren Jonæsøn

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Påske

204

O hjertekære Jesus Krist
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Valentin Schumann 1539

1

O hjertekære Jesus Krist,
som frelste os fra Satans list,
du som et fromt, uskyldigt lam
led hjertets angst og verdens skam
og endelig ved korsets død
forløste mig fra evig nød!

2

Lad, sødeste Immanuel,
din død ej spildes på min sjæl;
din dødsens kamp og blodig sved
lad komme mig til salighed;
og lad dit fængsels hårde bånd
fri mig af mine fjenders hånd.

3

Lad mig betænke al min tid
din død og takke dig med flid,
din dom og straf husvale mig,
at du mig frelste nådelig
fra synd, nød, død og Satan med
til Himmeriges herlighed!

4

Og når den time kommer da,
at sjælen skilles skal herfra,
da stat mig bi, o Jesus Krist,
og vogt mig vel fra Fjendens list,
at han med al sin vold og svig
ej noget skal formå mod mig!

5

Jeg er din ejendom og arv,
du kender bedst min trang og tarv,
du har jo købt mig med dit blod,
som du på korset flyde lod;
derfor vil du ej slippe mig,
al min fortrøstning står til dig.

H.P. Resen (omkring 1640).
Søren Jonæsøn 1693.