Lyksalig endte da min frelser sine dage,
sit lives kors, sit korses plage,
hans sjæl er løst af alle hårde bånd;
hans røst var himmelhøj og sød før livets ende,
han råbte: Fader! o, min ånd
vil jeg levere dig i hænde.

Hør til, du levende, som har din død i hælen,
lær her at dø og frelse sjælen,
som blev så surt og dyrt løst ind ved Jesu blod,
sov hen med Jesu ord i hjertet og i munden!
Den sjæl, Gud tager selv imod,
har døden evig overvunden.

Mit liv i nød og død, min Jesus, du, der døde!
Hjælp mig at gå min død i møde
og give Gud min sjæl ved dine egne ord!
Får da mit faldne mål¹ ej ført dem ud
for smerte,
så er mit sidste suk på jord
din stemmes ekko i Guds hjerte.