Kom, sandheds konge, Kristus, kom,
ind i min sjæl du drage,
min hjertefred det gælder om
i disse stridens dage!
Så tit er sindet alt for trygt,
og ængstes det af syndens frygt,
gør død og dom det bange;
ak, løs mig ud af syndens bånd,
lad palmen grønnes i min hånd,
gør verdens frygt til fange!

Kom, sorgens mester, drag du ind,
jeg åbner dig mit hjerte,
forgæves dog det tunge sind
hos verden fred begærte!
Går al min tanke klædt i sort,
du rejser, som i Nains port,
mit håb fra dødens båre;
jeg ser igen min tabte trøst,
mit hosiannas fryderøst
frembryder med min tåre.

Kom, livets fyrste, før min sag
mod gravens mørke hære,
er du mig nær, skal dødens dag
en palme-søndag være!
O Herre Kristus, vær mig mild,
når hisset, mellem skyens ild,
i herlighed du kommer;
for dig har ingen ros og ret;
gør du mit tunge regnskab let,
og vær en nådig dommer!