HØR melodien
Se salmens tekst:
157. Betesda-søjlernes buegan...
Vælg melodi:
Paul Okkenhaug 1965
Bernhard Christensen 1976
157. Betesda-søjlernes buegan...
Vælg melodi:
Paul Okkenhaug 1965
Bernhard Christensen 1976
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.27
Se andre salmer | |||
 | Salmer med samme melodi(er) | ||
| Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
| Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
| Karl Laurids Aastrup | ||
Troen på Guds Søn - Jesu liv
157
Betesda-søjlernes buegange
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Paul Okkenhaug 1965
Bernhard Christensen 1976
Mel.: Paul Okkenhaug 1965
Bernhard Christensen 1976
1
Betesda-søjlernes
buegange
med tætte rader
af sygesenge,
hvor stakler venter
på englen, venter
på vandets oprør,
forgæves længe.
buegange
med tætte rader
af sygesenge,
hvor stakler venter
på englen, venter
på vandets oprør,
forgæves længe.
2
Dér lå et menneske
mellem andre,
så helt alene,
skønt om ham mange.
Hvad her han søgte,
han næsten glemte;
han blev den sidste
de hundred gange.
mellem andre,
så helt alene,
skønt om ham mange.
Hvad her han søgte,
han næsten glemte;
han blev den sidste
de hundred gange.
3
Da kom i sabbattens
stille timer,
hvor alting hviler
Guds flid til ære,
en mand, der spurgte
- et sælsomt spørgsmål -
en mand, der spurgte:
»Vil rask du være?«
stille timer,
hvor alting hviler
Guds flid til ære,
en mand, der spurgte
- et sælsomt spørgsmål -
en mand, der spurgte:
»Vil rask du være?«
4
»Jeg intet menneske
har, jeg arme.
De hundred gange
jeg kom for silde.
Jeg kender ingen,
ej mand, ej kvinde,
som vil mig støtte
til frelsens kilde.«
har, jeg arme.
De hundred gange
jeg kom for silde.
Jeg kender ingen,
ej mand, ej kvinde,
som vil mig støtte
til frelsens kilde.«
5
Da lød blandt søjlerne
skaberordet,
så i Betesdas
fem buegange
den sabbatsstilhed
blev gennemrystet,
som sprængt af stjernernes
morgensange.
skaberordet,
så i Betesdas
fem buegange
den sabbatsstilhed
blev gennemrystet,
som sprængt af stjernernes
morgensange.
6
»Har intet menneske
du, min broder?
For dig et menneske
jeg er blevet;
og i den Himmel,
hvor jeg har hjemme,
er vi to sammen
ved navn indskrevet.
du, min broder?
For dig et menneske
jeg er blevet;
og i den Himmel,
hvor jeg har hjemme,
er vi to sammen
ved navn indskrevet.
7
At du kan vide
og aldrig glemme:
du er ej ene -
nu fra dit leje
stå op til livet,
og bær din byrde,
og gå så trøstigt
ad egne veje.
og aldrig glemme:
du er ej ene -
nu fra dit leje
stå op til livet,
og bær din byrde,
og gå så trøstigt
ad egne veje.
8
Men husk: Et menneske
skal du være.
Fra egne veje
at kunne vige,
en broders ansigt
ved mødet kende -
det er på jorden
min Faders rige.«
skal du være.
Fra egne veje
at kunne vige,
en broders ansigt
ved mødet kende -
det er på jorden
min Faders rige.«
Joh 5,1-15
K.L. Aastrup 1963.