HØR melodien

Se salmens tekst:
151. Med sin alabaster-krukke
Vælg melodi:
 Johann Schop 1642
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.35
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig
Kassia

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning
Troen på Guds Søn - Jesu liv

151

Med sin alabaster-krukke
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Ånden opgav enkesønnen

1

Med sin alabaster-krukke,
fuld af salve dyrebar,
hun, som måtte skamfuld sukke:
Herre, ynkes! Herre, spar!
kom, med hjertet sønderknuset,
ind i farisæerhuset,
hvor til bords den rene sad.

2

Synderinden kom med rødme,
krukken brat hun sønderbrød,
salven dyrebar med sødme
over Herren hun udgød,
lod og sine tårestrømme
Herrens fødder oversvømme,
tørred med sit hovedhår.

3

I min barm, som denne kvinde,
hjertet føler banghed stor,
sniger, som den synderinde,
sig til dig ved nådens bord,
rødmer, blegner, føler vånden,
eftergør det alt i ånden,
sukker: Herre, ynkes, spar!

4

Himlen sig til jorden bukked,
den gang du blev støvets søn;
bøj dig nu til hjertesukket,
øre dit til angers bøn!
O Marias søn, du bolde,
døm mig ej med læber kolde,
skjul mig i din kærlighed!

5

Mine synder, dine domme,
bundløst dyb at tænke på!
Lad din nåde til dem komme
og i dybde overgå!
Når af den jeg er oplivet,
jeg, hvem meget er tilgivet,
elske vil dig evig ømt.

Luk 7,36-50
Kassia omkr. 800. N.F.S. Grundtvig 1837.
Bearbejdet 1935.