Glæden hun er født i dag,
Himmeriges glæde,
ved Gud Faders velbehag
fryde sig de spæde!
Han, som var frygtelig
og utilgængelig
i sin høje bolig,
han nu i barnedragt
har sig i krybben lagt,
med vort støv fortrolig.

Født er han ved midnatstid,
skabte sol og måne,
han, som ejer verden vid,
hus i stald vil låne;
han, som på skyerne
ager blandt stjernerne,
svøbes som de spæde!
Ham, som på dommedag
taler med tordenbrag,
nu man hører græde!

Hyrder, som på nattevagt
lå i blomstervange,
bud dem blev fra Himlen bragt
brat med englesange:
Født er på jorderig
kongen af Himmerig,
frelseren fra døden,
hviler i krybberum,
har dog alt herredom,
skøn som morgenrøden.

Herre! dine hænders værk
er vi alle sammen,
vi er svage, du er stærk,
du er ja og amen.¹
Til os du dalede,
lad os til Himlene
nu med dig opfare!
Tårer du her udgød,
lær os nu sangen sød
med din engleskare!