HØR melodien

Se salmens tekst:
93. Nu vil vi os forsamle
Vælg melodi:
 Melchior Teschner 1615
 Carl Nielsen 1914
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. i Jesu Kristi navn – ikke på egne vegne, men med Kristi fødsel som anledning / 4. i favn – pietismens opfordring til et personligt gudsforhold udtrykkes ofte i ordvalg og vendin­ger fra intimsfæren. Her tænkes dog nok snarere på evangeliebemærkningen om Jesus, der tog børnene i favn, Mark 10,16 / 5. han er vor julegave – skikken med julegaver vandt frem fra det katolske Sydeuropa, hvor forestillingen var, at Kristus-barnet selv gav børnene kage eller andet sukkergodt i julegave på sin fødselsdag. I 1700-tallet begyndte borgerskabets børn at få egentlige gaver i form af legetøj – således i Holbergs komedie Julestuen, fra 1724 / 6. lyst og liv – fornøjelse og oplivelse / 7. vi og – også vi.

2

2. fulde agt – hele hensigt / 3. giv os ret – kan betyde: lad os for alvor, helt og fuldt ud; men er her snarere brugt i betydningen: på ordentlig vis, på passende måde. i sinde – den tanke / 4. med samlet magt – med fælles forsæt.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Tidens fylde

93

Nu vil vi os forsamle
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Hvorledes skal jeg møde
Mit hjerte altid vanker

1

Nu vil vi os forsamle
i Jesu Kristi navn,
de unge med de gamle
skal løbe ham i favn;
han er vor julegave,
vor glæde, lyst og liv,
i ham vi og vil have
vor jule-tidsfordriv.

2

O Jesus, dig at finde
er vores fulde agt;
ak, giv os ret i sinde
at gå med samlet magt
din krybbe at omringe
med hjertens tak og tro,
så salmerne kan klinge
i hver mands hus og bo!

Hans Adolph Brorson 1732. Bearbejdet 1844.