Se salmens tekst:
86. Hvorledes skal jeg møde
Vælg melodi:
 Melchior Teschner 1615
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

3. du skønne morgenrøde – tanken om morgenrøden som et billede på Jesu komme er originaldigtet fremmed, og skyldes Brorson, der kan have sin inspiration fra Es 58.8; og måske også 2 Sam 23.4 og Sl 139. Også tanken om hjertet som brudesal er hentet i Brorsons pietistiske symbolverden / 5. sig – fortæl / 6. arme – fattige.

2

1. Dit Zion – er her den troendes hjerte, som skal grønnes, fordi Kristi komme pietistisk betragtet bør bringe frugt og vækst. palmer – Palmegrene er i højere grad et sejrssymbol end et fredens tegn, Joh 12,13. Åb 7,9 / 8. til lov – lovprisning, tilbedelse.

3

1. bånd – lænker, fangenskab / 2. herud – til mødestedet med Kristus / 6. brøst – skade, brist, mangelfuldhed / 7. hvad du så tungt har pløjet – det landlige billede på Jesu lidelse som en indsats (pløjning), gjort med henblik på senere at bære frugt, er Brorsons.

4

Verset er komponeret af de første fire linier i originalsalmens 5. vers, fulgt af de sidste fire linier af originalens 3. vers / 1. Ej andet – intet andet / 3-4. din den uden lige grundløse kærlighed – udtrykket rummer to forståelsesmuligheder: Enten er Kristi kærlighed grundløs i den forstand, at den ikke behøver nogen motivering hos mennesker, men alene skyldes hans egen nåde og barmhjertighed – eller der er tale om en ældre sprogbrug, hvor ‘grundløs’ skal forstås som ‘bundløs’, grænseløst uendelig og uudgrundelig / 5. i mørkheds sæde – udtrykket er Brorsons, og dækker den opfattelse, at uden Kristi komme, var verden fortabt i vinterkulde og helvedmørke. De udeladte vers beskæftiger sig, navnlig i Brorsons gengivelse, indgående med fortabelsesmuligheden.

5

3-4. lad denne glæde drive igennem sjæl og sind – Brorsons formning af salmen opererer bevidst med de negative tilstande, mennesket kan være stedt i: Magtesløshed og rådvildhed (vers 1). Bundet og fængslet, bespottet, skam- og mangelfuld (vers 3). Blindhed, forbandethed og angst (vers 4). Forløsningen må derfor, for pietisten Brorson, bestå i en befrielsesproces – indskrivningen i hjertet, den langsomme overbevisning om, at hjælp og redning er til stede, oplevelsen af Jesu trøst, glæde og kærlighed. 

6

4. jammers vrå – se til nr. 84.5. Billedet af sommeren, der overvinder vintertegnene, er Brorsons tilskud til Gerhardts salme; et greb, der omplanter den til vore himmelstrøg.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Tidens fylde

86

Hvorledes skal jeg møde
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Melchior Teschner 1615

1

Hvorledes skal jeg møde
og favne dig, min skat?
Du skønne morgenrøde
mod al min jammers nat!
Min Jesus, sig, hvorledes
mit arme hjerte skal
opsmykkes og beredes
dig til en brudesal.

2

Dit Zion palmer svinger
til evig sejers tegn,
og frydens tone klinger
i nådens blide egn;
mit hjerte dig til ære
skal grønnes som en skov,
og alt mit liv skal være
din kærlighed til lov.

3

Jeg lå i bånd og fængsel,
du førte mig herud,
jeg stod i spot og trængsel,
da tog du mig til brud;
for mig at få ophøjet
du bar min skam og brøst;
hvad du så tungt har pløjet,
er mig en evig høst.

4

Ej andet fra dit rige
har draget dig herned
end din den uden lige
grundløse kærlighed.
Da jeg i mørkheds sæde
og Satans rige sad,
da kom du selv, min glæde,
og gjorde mig så glad.

5

Kom, bange sjæl, at skrive
dig det i hjertet ind,
lad denne glæde drive
igennem sjæl og sind:
at hjælpen er til stede,
at Jesus selv er her,
han vil dig trøste, glæde
og altid have kær.

6

Du skal ej heller klage,
at du ham ej kan få,
han kommer selv at tage
dig ud af jammers vrå;
han kommer selv, han kommer
at dæmpe al din ve
og gør en liflig sommer
af al din trængsels sne.

Paul Gerhardt 1653.
Hans Adolph Brorson 1733.