1. Zion – betegner her den nutidige menighed, men associerer naturligvis til evangeliets tolkning af profetien hos Zakarias som opfyldt med Jesu indtog i Jerusalem. Matt 21,5 / 3. Glæd dig i din vinter, Nord – Henvisningen til den nordiske vinter afslører, at det entydigt er adventstidens brug af indtogsberetningen, Ingemann har i tankerne. Det skandinaviske islæt rummer samtidig et perspektiv af tradition og mission. Nu er evangeliet nået hertil; og også den nordiske menighed skal, akkurat som de første skarer i Jerusa­lem, glæde sig og berede Kristi indtog.

Ingemann skildrer Kristi indtog som et skelsættende møde. Foran ham, som en bølge, ændres virkeligheden: Kærlighed, fred, håb og salighed bemægtiger sig syndens, sorgens og dødens bastioner / 8. kerubvingers skygge – keruberne, de flervingede engle, dannede et dække over pagtens ark i det gamle Israels helligdom. 2 Mos 25,20. 1 Krøn 28,18. Hebr 9,5.

5. Se, i ånders store land – et for nutiden uvant udtryk for den samme tanke, som også beskæftigede Grundtvig, at Kristus, i dødsriget, gjorde sig til herre over de hensovede. Se også nr. 482.3 og 101.6. Perspektivet i salmen er nu ført videre, frem over Påsken til Kristi genkomst i sidste vers.

Her smeltes Palmesøndagsråbet sammen med visionen i Filipperbrevets Kristus-hymne, Fil 2.10, og placerer dermed adventsgudstjenestens salmesang i en treklang af fortid, nutid og fremtid / 4. I Gud Herrens navn han kommer – aktualiseret gengivelse af citatet fra Sl 118,26 i Matt 21,9.