1. øde vange – poetisk omskrivning af den dagældende bibeloversættelse: „den øde Mark skal fryde sig“, (‘Chr VI’s Bibel’, 1736) / 2. gyldenår – se til vers 7 / 3. under fuglesange – den autoriserede bibeloversættelse nævner ingen fugle; men Christian Thodberg har påvist, at Grundtvig i sine salmer og prædikener fra 1830erne, flittigt har benyttet den gamle græske oversættelse af GT, Septuaginta; formodentlig fordi den regnedes for de første kristnes bibel. Heri oversættes Es 35,7: „Og det tørre land skal blive til enge, og til den tørstende skal komme en kilde af vand. Dér skal blive en fryd af fugle, boliger af rør og enge.“ (Grundtvig Studier 1998, s. 61-80) / 6-7. Libanons og Karmels glans, Sarons yndigheder – stednavne i jødernes forjættede land, som på ny skal blomstre, Es 35,2.

Gengiver Es 35,3-4.

1-2. Herren kommer, Gud med os! Troen på ham bier – det er, i kortest mulige form, hvad Advent er og betyder. „Gud med os“ henviser til en anden væsentlig Esajas-profeti, forud­sigelsen af Immanuel (hebr. ‘Gud med os’) som i den kristne udlægning opfattes som en profeti om Kristus, Es 7,14 / 5. alt betales på ét bræt – kan betyde både at gøre rent bord, eller betale alt på en gang. Bibeloversættelsen 1736 har „see, eders Gud skal komme med Hævn, ja, Guds Betalning, han, han skal komme og frelse eder.“ - hvilket nærmest peger i retning af opgøret med Fjenden – Djævelen, Guds modstander / 7.  folket dobbelt nåde – hentyder til profetien om Jerusalems tilendebragte trængsler i Es 40,2 som de ældre bibeloversættelser gengav: „thi hun haver faaet dobbelt af Herrens Hånd for alle hendes Synder.“ – forstået som dobbelt tilgivelse; de nyere bibeloversættelser taler om dobbelt straf.

1. Skæres for den sorte stær – Grøn og grå stær er synsnedsættende sygdomme, som kan opereres. Sort stær er blindhed. Salmens formulering skal udtrykke, at det umulige eller underfulde skal ske, når profetien opfyldes. Der underforstås uden tvivl også Jesu helbredelser af såvel blinde, døve, stammende og vanføre (jf. Matt 11,5) / 5. halt – en haltende / 6. stammer, som for målløs gjaldt – en stammende, man regnede for ude af stand til at tale.

1. Så – således spåede eller forudsagde profeten / 2. grant – klarsynet. Det gammelagtige ord blev indføjet af kirkeminister Carl Hermansen, umiddelbart før Den danske Salmebog blev autoriseret i 1953 for at undgå fire stavelser i navnet ‘Esaias’. Grundtvig skrev oprindelig: „Esaias spaa’de“, og mente altså, at navnet skulle udtales og synges med tryk på hver stavelse: E-sa-i-as / 5. Davids søn – Se til nr. 98.2 / 6. som gør end – som endnu skaber Paradis, hvor der er ørken. i lys og løn – åbenbart og skjult.

1. drot – konge / 5-7. døve … øren får … stummes læber sjunge – Grundtvig henviser til evangelieberetningen om helbredelsen af den døvstumme med ordet „effatha“ – luk dig op! (Mark 7,31-37). I det udeladte vers 14 i originaldigtet er dette ‘effata’ direkte citeret.

1. gyldenår – Den tyske filosof, skribent og præst Johann Gottfried Herder (1744-1803) havde gendigtet Es 35 med titlen: ‘Den kommende, gyldne tid’. Det er dog ikke påvist, at Grundtvig kendte Herders digt. „Gyldenåret“ er et af Grundtvigs yndlingsudtryk, brugt om både Jesu levetid (nr. 164.2), om det kristne menneskeliv (nr. 261.5) og om evigheden (nr. 319.11) / 2. glade nytårssange – forstås i den nuværende brug af salmen som et adventsudtryk, men har i originaldigtet en programmatisk status – salmesangen i kirken er den nye tids sang, som indvarsler den blomstringstid, profeten forkyndte.