HØR melodien

Se salmens tekst:
768. Dagen viger og går bort
Vælg melodi:
 Bøhmisk 1566
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Dorothe Engelbrethsdatter

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

3. alt – allerede.

2

2. glasset rinder – timeglassets sandskorn / 3. jf. 1 Mos 3,15.

3

2. tankebrev – egtl. huskeseddel, daglig påmindelse. Her brugt om en livserfaring, der melder sig, hver gang en levet dag er til ende / 3. vandringsstav – billede på livets gang som en vandring.

4

1. kvit – fri for, kommet af med / 3. gak – gå.

5

2. jf. Joh 14,23.

7

1. står – længes.

8

1. at det er således fat – at det hænger sådan sammen / 4. jf. Sl 23,4.

9

1. fjæle – brædder / 4. en fjer – en smule.

10

1. Alle verdslig ting – alt, hvad der hører verden til / 3. basunen – jf. Es 58,1 (æ. overs.). 1 Kor 15,52. 1 Thess 4,16. Åb 8. (tillige nr. 739.1)
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Aften

768

Dagen viger og går bort
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Bøhmisk 1566

1

Dagen viger og går bort,
luften bliver tyk og sort,
solen er alt dalet brat,
det går ad den mørke nat.

2

Tiden sagte lister sig,
glasset rinder hastelig,
døden os i hælen går,
evigheden forestår.

3

Nu en dag jeg ældre blev,
det er som mit tankebrev,
at jeg med min vandringsstav
nærmer' hælder mod min grav.

4

Denne dag er du ej kvit,
uden du er faldet tit;
rejs dig, og med bøn gak hen
til din Gud i Himmelen!

5

Nu min Jesus, sjæles skat,
tag din bolig her i nat;
se, jeg har et hvilested
i mit hjerte til dig redt!

6

Lad din stærke englevagt
på mit leje give agt,
at min søvnetunge krop
skades ej af Satans trop!

7

Til et blund står nu mit sind,
men førend jeg slumrer ind,
vil jeg i mit hvilerum
stå og tænke mig lidt om:

8

at det er således fat,
jeg engang den lange nat
skal iblandt de dødes tal
sove i den mørke dal.

9

Fire fjæle er min pragt,
hvorudi jeg bliver lagt
med et lagen og lidt mer,
ejer ikke så en fjer.

10

Alle verdslig ting forgår,
jeg til herlighed opstår,
når Gud ved basunens lyd
kalder mig til evig fryd.

Dorothe Engelbrethsdatter 1677.