HØR melodien

Se salmens tekst:
726. Gak ud, min sjæl, betrag...
Vælg melodi:
 Genève 1551
 Nathan Söderblom 1916
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Paul Gerhardt
Christian Malta Kragballe

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Gak – gå.

2

1. pranger – fremviser med stolthed / 4-6. jf. Matt 6,26f. Luk 12,22f.

3

I Gerhardts samtid beskæftigede andagtslitteraturen sig ofte med Højsangen, hvor kap. 2,14 omtaler duerne i skjul i bjergkløften. Dette skriftord blev brugt som en allegori på den troende sjæls tilflugt til den korsfæstedes sidesår, og findes som andagtsmotiv i tidens litteratur, digtning og billedkunst. Her er vi altså på den anden side af korsfæstelsen, efter opstandelsen, og salmens omtale af duerne, der atter kommer frem og deltager i fuglenes lovsang, bliver et billede på troens lovprisning af livets sejr over døden ved Kristi opstandelse, som gælder „bjerg og dal“, altså hele verden.

4

På samme måde er omtalen af den høstlovende hvedemark et tegn på, at gudsrigets tid er nær, jf. Joh 4,35 / 4-6. jf. Matt 21,16.

5

5. glansen af Guds herlighed – Kristus, jf. Hebr. 1,3.

6

5. de tusinde serafer – vingede, lovsyngende væsner omkring Guds trone, Es 6,2 / 6. hvor natten aldrig kommer – Åb 21.25.

7

5. jf. Matt 21,43. Joh 15,16. Rom 7,4.

8

1. ejegod – hjertensgod, god i udpræget grad / 5. livets væld – Åb 7,17. livets træ – 1 Mos 2,9f. Åb 2,7.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Menneskelivet - Årstiderne

726

Gak ud, min sjæl, betragt med flid
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Genève 1551
Nathan Söderblom 1916

1

Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!

2

Hvert træ nu pranger med sit løv,
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde,
og skønnere er liljens dragt
end Salomon i al sin pragt
på gyldne kongesæde.

3

Højt svinger sig de lærker små,
og duerne fra dunkle vrå
i skov og mark sig fryder,
og nattergalen, hør engang!
nu synger glad sin vekselsang,
så bjerg og dal genlyder.

4

Hver hvedemark om gylden høst
nu varsler til den gamles trøst
og til de unges glæde;
og Paradisets takkesang
genlyder i en efterklang
fra lave barnesæde.

5

Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor skal vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i Himlen inde!

6

Hvor må det være sødt især
at vandre i Guds-haven dér
i evighedens sommer
og høre dér den dag så lang
de tusinde serafers sang,
hvor natten aldrig kommer.

7

Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!

8

Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!

Paul Gerhardt 1653.
Chr. M. Kragballe 1855.