HØR melodien

Se salmens tekst:
72. Maria hun var en jomfru r...
Vælg melodi:
 Joachim a Burck 1594
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Thomissøn
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

2. som Skriften os mon vise – den lutherske fremhævelse af Bibelen erstatter formodentlig en oprindelig formulering. Skriften viser nemlig intet om Marias jomfruelighed, da hun fødte Jesus, med mindre man, som visse katolske fortolkninger, opfatter Luk 1.34 som et „permanent forsæt“! / 3. foruden mén – hentyder til Marias jomfruelighed, som var uantastet før, under og efter Jesu fødsel. Ofte bruger Mariaviserne billedet af glasset, der ikke ændres, selvom lyset skinner igennem det / 4. prise – hylde, ære og takke / 5. haver – har. løst – udløst, købt fri / 7. lise – hvile, fred og lindring.

2

1. Stod mestrene alle på en plet – en rest af skaren af engle, helgener og martyrer, som i middelalderens Mariaviser drager forbi den hellige jomfru som et hyldestoptog / 2. favr – dejlig, herlig / 4. åbenbare – anskueliggøre, afsløre, fremvise / 5. – således. af nåde og sandhed fuld – Joh 1,14 / 6. huld – venligtsindet, mild og god imod / 7. af verden fare – dø.

3

1. Profeter forkyndte – Hebr. 1,1. 1 Pet 1,10f. 2 Pet 1,21 / 3. bånd – lænker, fangenskab / 4. og så – også således (af nåde). våde – ulykke / 5. for vist – fuldt og fast / 6. foruden al tvist – splid; her: tvivlrådighed / 7. det vorder – det er allerede og vil fremover være. til evig både – gavn og frelse, Joh 3,16; 3,36.

4

1. Af Isai stub den rette kvist – Es 11,1. Maria-viserne fra Middelalderen omtaler ofte Maria som Isajs rodskud. Reformatorerne tolkede stedet som en profeti om Kristus (Isaj var far til kong David) / 2. Jakobs lyse stjerne – 4 Mos 24,17. Jesus er Jakob-slægtens lyseste stjerne / 5-6. nådelig rejste af Adams fald du skabningen al – af nåde oprejste du al skabningen fra Adams fald, Rom 5,15f. 1 Kor 15,22.

5

1. alskens tungemål – alle sprog / 3. gjort – lavet, skabt / 4. og englerøst – jf. 1 Kor 13,1. derinde – i munden, eller hvor tale og sang nu kommer fra … / 7. sinde – gange.

6

2. strime – stribe / 4. og helst i dødens time – „helst“ betyder: frem for alt. Her spores en rest af den katolske vise, hvor der hentydes til dødssakramentet, absolutionen og nydel­sen af nadveren på dødslejet.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Troen på Guds Søn - Tidens fylde

72

Maria hun var en jomfru ren
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Joachim a Burck 1594

1

Maria hun var en jomfru ren,
som Skriften os mon vise,
hun fødte en søn foruden mén,
ham skal vi evig prise;
han haver os alle af synden løst,
han give os trøst
og Himmerigs evige lise!

2

Stod mestrene alle på en plet,
det var så favr en skare,
de kunne dog ej med klogskab ret
hans godhed åbenbare;
så er han af nåde og sandhed fuld,
han være os huld,
når vi skal af verden fare!

3

Profeter forkyndte ved Guds Ånd,
at Kristus vil af nåde
os frelse fra døds og djævels bånd
og så fra syndens våde;
og alle, som tror på hans navn for vist
foruden al tvist,
det vorder til evig både.

4

Af Isai stub den rette kvist
og Jakobs lyse stjerne,
det er du, vor Herre Jesus Krist,
dig priser vi så gerne;
thi nådelig rejste af Adams fald
du skabningen al,
du styre os vil og værne.

5

O, kunne jeg alskens tungemål
og Skriftens dyb udfinde,
og var så min tunge gjort af stål
og englerøst derinde,
da skulle på knæ jeg kaste mig
og påkalde dig
vel hundrede tusind sinde.

6

Min synd er mangfoldig som sand i strand,
som støv i solens strime,
Gud løse mig nu af syndens bånd
og helst i dødens time!
Gud lade mig aldrig blive fortabt,
du haver mig skabt,
du nåde og fred mig give!

Dansk Mariavise 15. årh.
Hans Thomissøn 1569.
N.F.S. Grundtvig 1837.
Bearbejdet 1889 og 1951.