HØR melodien

Se salmens tekst:
690. Den ypperligste vej
Vælg melodi:
 Jacob Regnart 1576
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Den ypperligste vej – gengiver de ældre bibeloversættelsers ordvalg: „…en endnu ypperligere Vej“, men er tillige en accentuering af Paulus’ formulering, 1 Kor 12,31 / 2. bruden – det i pietismen yndede billede af den troende sjæl eller menigheden som Kristi brud / 5. Kristi brud skal stråle (prange) af himmelsk lys, jf. Fil 2,15, når ‘hun’ går ad kærlighedsstien efter sin brudgom.

2

jf. 1 Kor 13,1 / 6. boblerne på vandet – boblen var i datidens kunst et meget brugt billede på forgængeligheden.

3

jf. 1 Kor 13,2 / 5. det dog for intet skattes – det regnes alligevel ikke for noget værd / 6. fattes – mangler.

4

jf. 1 Kor 13,4 / 5. nidkær, stærk og vældig – lidenskabelig, fuld af kraft og magt / 6. tålig og lemfældig – tålmodig og overbærende.

5

jf. 1 Kor 13,5 / 6. jf. 1 Pet 3,11.

6

jf. 1 Kor 13,7 / 2. sting – stik, angreb / 5. kan sit scepter bære – forstår at regere med mildhed og klogskab / 6. sko-visk – klud til at tørre snavs af fodtøjet, eller ‘halmen i træsko­ene’, som har det surt og som alle træder på, og derefter kasserer! Linjen gengiver 1 Kor 4,13 i datidens bibeloversættelse: „… vi er blevet alles skovisk“ – nu: „… som affald i verden“.

7

jf. 1 Kor 13, (8-12) 13 / 6. ret – helt og fuldt og usvækket.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten

690

Den ypperligste vej
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Fryd dig, du Kristi brud

1

Den ypperligste vej
for bruden, som vil ej
i verden gå i blinde,
men Jesu fodspor finde,
er stjernelys at prange
i kærlighedens gange.

2

Thi om du kunne end
som højt oplyste mænd,
ja, som en engel tale,
er kærlighed i dvale,
da er din tro ej andet
end boblerne på vandet.

3

Og havde du forstand
så dyb som havets vand,
ja, tro, som kunne fælde
de allerstørste fjelde,
det dog for intet skattes,
hvor kærligheden fattes.

4

Den sande kærlighed
af ingen vrede ved,
vil gerne ringe være,
kan dog de svage bære,
er nidkær, stærk og vældig,
dog tålig og lemfældig.

5

Usømmeligheds sti
går kærlighed forbi,
den søger ej sit eget,
forbitres ej, hvor meget
man den end slår og plager,
den efter fred kun jager.

6

Den håber alle ting,
den tåler alle sting,
den tror, når alle truer,
den slukker alle luer,
den kan sit scepter bære,
dog hver mands sko-visk være.

7

Den sande kærlighed
af ingen ende ved;
når tro og håb er omme,
og vi til Himlen komme,
skal kærligheden brænde
først ret og uden ende.

8

O Jesus! lad mig så
din kærlighed forstå,
at hvad jeg foretager,
af kærligheden smager,
at alt mit liv må være
din kærlighed til ære!

1 Kor 12,31-13,13
Hans Adolph Brorson 1734.