HØR melodien

Se salmens tekst:
672. Jeg ved, på hvem jeg byg...
Vælg melodi:
 H. O. C. Zinck 1801
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Ernst Moritz Arndt
Albert Knapp
Johannes Carsten Hauch

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

jf. Matt 24,35 / 8. vorder dårskabs spil – når verdens visdom afsløres som tåbelighed, jf. 1 Kor 1,18f.

2

1. demantklippe – en klippe, unedbrydelig og værdifuld som diamant / 7. den faste stjerne – det himmeltegn, der kan styres sikkert efter / 8. – hav.

3

6. fro – glad, lykkelig / 7. hans nåde har mig kronet – jf. 1 Kor 9,25. 1 Pet 5,4. Åb 2,10; 4,4 / 8. sin tro – sin troskab, trofasthed.

4

5. dødningskjorte – ligdragt / 6./8. det – det, som har bestandighed: Kristi ord, Ånd, nåde og trofasthed / 7. Himlens porte – jf. Åb 21,21,25.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kristenlivet - Trøst og fred

672

Jeg ved, på hvem jeg bygger
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: H.O.C. Zinck 1801

1

Jeg ved, på hvem jeg bygger,
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
jeg ved, hvad ej kan svinde,
hvad aldrig vakle vil,
når vismand går i blinde
og vorder dårskabs spil.

2

Det er den demantklippe,
der trodser magt og list,
den hånd, der ej vil slippe,
det er min Herre Krist;
hans Ånd er livets kerne,
hans ord kan aldrig dø,
han er den faste stjerne
på tankens vilde sø.

3

Han, som med dødens klæde
kun blev i graven lagt
for atter frem at træde,
til herlighed opvakt,
han har min synd forsonet,
hans død mig gjorde fro,
hans nåde har mig kronet,
han skænked mig sin tro.

4

Jeg ved, på hvem jeg bygger,
jeg ved, hvad fast består,
når denne verdens skygger
som røg og støv forgår;
selv i min dødningskjorte
det kan mig røves ej,
højt over Himlens porte
det smykke skal min vej.

E.M. Arndt 1819. A. Knapp 1837.
Carsten Hauch 1840.