Se salmens tekst:
558. Når mit øje, træt af m...
Vælg melodi:
 Meiningen 1693
 Thomas Laub 1915
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

5. sit fængsel – øjets fængsel er det forgængelige legeme. Ganske vist er øjet i anatomisk forstand en del af kroppen, men har alligevel en særstatus, fordi ‘øjet er sjælens spejl’ eller vindue / 6. Salem – hebraisk kortform for ‘Jerusalem’, det „blide Salem“ er det himmelske Jerusalem, Åb 21-22 / 7. ve – smerte / 8. derop – jf. Gal 4,26.

2

1. fornemmer – hører utydeligt. folkestemmer – jf. Åb 7,9 / 4. driver op – sætter i, holder i gang, og udfolder.

3

6. alt – allerede / 7. tiden åndedrag – vor levetids åndedrag / 8. luft – duft.

4

1-3. jf. Åb 19,7 f. klare – Lammets brud har fået „lysende rene linnedklæder“ Åb 19,8 / 6. lov og pris – jublende takkesang / 7. Snævre vej – Matt 7,13.

5

2. Jesus lille – kælenavnsagtigt udtryk for det nære, personlige forhold / 3. huld – venlig, elskelig / 7. Når – hvornår.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

558

Når mit øje, træt af møje
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Meiningen 1693
Thomas Laub 1915

1

Når mit øje,
træt af møje,
vådt og mørkt af tåreregn,
ser med længsel
af sit fængsel
op mod blide Salems1 egn,
o, hvor svinder da min ve
bare ved derop at se!

2

Jeg fornemmer
folkestemmer,
alle slags, blandt engles lyd,
dem de driver
op med iver
i Guds lovsangs fulde fryd.
O, hvor siger da min sjæl
verden glædelig farvel!

3

Ja, jeg skuer
dine druer,
Paradis! den livets frugt.
Dine søde
roser møde
mig nu alt med deres lugt,
giver tidens åndedrag
evighedens luft og smag.

4

Lammets klare
brudeskare
ser jeg midt i Paradis,
hvor de svømme
som i strømme
af Guds søde lov og pris.
Snævre vej og korte tid,
o, hvor er din ende blid!

5

Hjertemilde
Jesus lille,
som os Himlen vandt så huld!
Se, hvor dines
længsel pines
under tidens aftenkuld!
Når, o søde brudgom, da
vil du hente mig herfra?

Hans Adolph Brorson (1765).

1 Jerusalem, billede på saligheden, Åb 21,2