HØR melodien
Orgel, flerstemmigt
Piano, flerstemmigt
Piano, enstemmigt
00.00 / 00.00

Se andre salmer | |||
![]() | Salmer med samme melodi(er) | ||
![]() | Salmer af samme forfatter(e) | ||
Læs noter | |||
![]() | Noter til salmeteksterne | ||
Læs om forfatterne | |||
![]() | Hans Adolph Brorson | ||
Noter
vers
linjer
1
5. sit fængsel – øjets fængsel er det forgængelige legeme. Ganske vist er øjet i anatomisk forstand en del af kroppen, men har alligevel en særstatus, fordi ‘øjet er sjælens spejl’ eller vindue / 6. Salem – hebraisk kortform for ‘Jerusalem’, det „blide Salem“ er det himmelske Jerusalem, Åb 21-22 / 7. ve – smerte / 8. derop – jf. Gal 4,26.
2
1. fornemmer – hører utydeligt. folkestemmer – jf. Åb 7,9 / 4. driver op – sætter i, holder i gang, og udfolder.
3
6. alt – allerede / 7. tiden åndedrag – vor levetids åndedrag / 8. luft – duft.
4
1-3. jf. Åb 19,7 f. klare – Lammets brud har fået „lysende rene linnedklæder“ Åb 19,8 / 6. lov og pris – jublende takkesang / 7. Snævre vej – Matt 7,13.
5
2. Jesus lille – kælenavnsagtigt udtryk for det nære, personlige forhold / 3. huld – venlig, elskelig / 7. Når – hvornår.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003
Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet
558
Når mit øje, træt af møje
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Meiningen 1693
Thomas Laub 1915
Mel.: Meiningen 1693
Thomas Laub 1915
1
Når mit øje,
træt af møje,
vådt og mørkt af tåreregn,
ser med længsel
af sit fængsel
op mod blide Salems1 egn,
o, hvor svinder da min ve
bare ved derop at se!
træt af møje,
vådt og mørkt af tåreregn,
ser med længsel
af sit fængsel
op mod blide Salems1 egn,
o, hvor svinder da min ve
bare ved derop at se!
2
Jeg fornemmer
folkestemmer,
alle slags, blandt engles lyd,
dem de driver
op med iver
i Guds lovsangs fulde fryd.
O, hvor siger da min sjæl
verden glædelig farvel!
folkestemmer,
alle slags, blandt engles lyd,
dem de driver
op med iver
i Guds lovsangs fulde fryd.
O, hvor siger da min sjæl
verden glædelig farvel!
3
Ja, jeg skuer
dine druer,
Paradis! den livets frugt.
Dine søde
roser møde
mig nu alt med deres lugt,
giver tidens åndedrag
evighedens luft og smag.
dine druer,
Paradis! den livets frugt.
Dine søde
roser møde
mig nu alt med deres lugt,
giver tidens åndedrag
evighedens luft og smag.
4
Lammets klare
brudeskare
ser jeg midt i Paradis,
hvor de svømme
som i strømme
af Guds søde lov og pris.
Snævre vej og korte tid,
o, hvor er din ende blid!
brudeskare
ser jeg midt i Paradis,
hvor de svømme
som i strømme
af Guds søde lov og pris.
Snævre vej og korte tid,
o, hvor er din ende blid!
5
Hjertemilde
Jesus lille,
som os Himlen vandt så huld!
Se, hvor dines
længsel pines
under tidens aftenkuld!
Når, o søde brudgom, da
vil du hente mig herfra?
Jesus lille,
som os Himlen vandt så huld!
Se, hvor dines
længsel pines
under tidens aftenkuld!
Når, o søde brudgom, da
vil du hente mig herfra?
Hans Adolph Brorson (1765).
1 Jerusalem, billede på saligheden, Åb 21,2