HØR melodien

Se salmens tekst:
557. Her vil ties, her vil bie...
Vælg melodi:
 A. P. Berggreen 1854
 Thomas Laub 1917
Orgel, flerstemmigt Piano, flerstemmigt Piano, enstemmigt 00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Hans Adolph Brorson

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

1

1. Her – her i det jordiske menneskeliv.  bies – ventes tålmodigt / 3-4. hente … sommer ind – opnå at få del evighedens sommer.

2

2. det har den art – således er deres natur / 3. Dagene længes, vinteren strænges – er en gammel talemåde. svart – hårdt, tungt.

3

1. Turteldue – kærlighedsnavn for Jesu brud, jf. Højs 2,14; hvor duen søger tilflugt i klipperevnen, i pietistisk digte- og billedkunst ofte brugt som allegori for sjælens tilflugt i Jesu sår / 2. gærdet – gitterværket, der skiller, jf. Højs 2,9 / 3. forsommers minde – mindelse, forvarsel, jf. Luk 31,30.

4

1. Eja – se til nr. 115. førstegrøde – den spirende begyndelse jf. 1 Kor 15,20-23 / 2. bliden vår – salighedens første kendetegn.

5

1. begrunde – forstå og forklare, begribe.

6

1-2. Kom, min due, lad dig skue – 1 Mos 8,10-11.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Evighedshåbet

557

Her vil ties, her vil bies
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: A.P. Berggreen 1854
Thomas Laub 1917

1

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

2

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

3

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

4

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

5

Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

6

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Højs 2,11-14
Hans Adolph Brorson (1765).