Se salmens tekst:
537. Lær mig, o skov, at visn...
Vælg melodi:
 Christian Bull 1851
00.00 / 00.00
Illustrationer af Bjørn Nørgaard - fra "Min første salmebog".

Se andre salmer

Salmer med samme
melodi(er)
Salmer af samme
forfatter(e)

Læs noter

Noter til salmeteksterne

Læs om forfatterne

Adam Gottlob Oehlenschläger

FIND salmen



Søg på:
  • ord i titel eller tekst
  • nummer, komponist, forfatter
Avanceret søgning

Noter

vers

linjer

2

4-6. her … hisset – heri menneskelivet på jorden og hist i det Himmelske / 6. åbent stande – stå åbent for mig.

3

3. vinger – begrænser. En orm jeg kryber end – endnu kryber jeg som en larve. Billedet kan findes på samtidige gravmæler, og er måske inspireret af en passage hos Dante:

Forstår I ikke, at I er som orme,
Født til at blive engle-sommerfugle,
Der uden hylster flyver op til dommen? (Purgatorium X,124f).

5. flor – tyndt, let og gennemsigtigt oftest vævet materiale / 6. gyldne – forgyldte.

4

2. min Herre, Frelser – ordvalget er biskop Mynsters. Oehlenschläger skrev: Min Mester, Lærer / 3. tvinge – undertrykke.
Kilde:
Jørgen Kjærgaard, Salmehåndbog bd. II, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag 2003

Kødets opstandelse og det evige liv - Døden

537

Lær mig, o skov, at visne glad
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Christian Bull 1851

1

Lær mig, o skov, at visne glad
som sent i høst dit gule blad;
et bedre forår kommer.
Der grønt mit træ skal herligt stå
og sine dybe rødder slå
i evighedens sommer.

2

Lær mig, o lille trækfugl, du,
at svinge mig med frejdig hu
til ubekendte strande!
Når alt er vinter her og is,
da skal et evigt Paradis
mig hisset åbent stande.

3

Lær mig, du lette sommerfugl,
at sønderbryde tunge skjul,
som nu min frihed tvinger!
En orm jeg kryber end på jord,
snart flyver højt med lette flor
de gyldne purpurvinger.

4

Du, som fra skyen smiler hist,
min Herre, frelser, Jesus Krist,
lær mig at tvinge sorgen!
Sving for mig håbets grønne flag,
langfredag var en bitter dag,
men skøn var påskemorgen!

Adam Oehlenschläger 1813.